Verdens bedste topchefer formår at præstere i top på mere end de hardcore økonomiske indikatorer. De bedste CEOer leverer også på ikke-finansielle mål som virksomhedens sociale, globale og miljømæssige bæredygtighed. Det anerkender førende ledelsesforskere i stigende grad. I efteråret ændrede forskerne bag Harvard Business Reviews årlige CEO-rangliste for første gang listens kriterier til at omfatte bæredygtighedsindikatorer. Det skubbede med et sidste års nummer 1 på listen, Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, helt ned på en samlet 87. plads. Jeff Bezos, der så sent som i sommer var ude og forsvare arbejdsmiljøet i Amazon efter hård kritik i avisen The New York Times, måtte se sig slået af en dansker – Novo Nordisks adm. direktør, Lars Rebien Sørensen. Også Coloplasts Lars Rasmussen og Kasper Rørsted fra Henkel er blandt top-20 på den globale liste. I alt 5 skandinaviske topchefer figurerer på top-20 på HBR’s liste over verdens bedste topledere. Det er ikke tilfældigt, mener ledelsesforskere. ”Når det handler om ledelse, kan de skandinaviske lande noget særligt, som bliver mere og mere centralt i den verden, vi lever i. Verden er en anden i dag end for ti år siden, og derfor bliver verden mere opmærksom på skandinavisk ledelse og bundlinjeforståelse,” siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet.

Regeringen har ufrivilligt sat sig i spidsen for at demontere den danske supermodel og udfordret de værdier og holdninger, der hidtil har kendetegnet den danske velfærdstat. Håndteringen af flygtningekrisen er blot det mest grelle eksempel. Vi kunne have forudset og bedre håndteret såvel flygtningeproblemet som andre af de globale udfordringer, der rammer os de kommende år. 2016 kan blive et dansk skæbneår.

Verden er efter COP21 på vej ind i et nyt energiparadigme, hvor langsigtede bæredygtige energiinvesteringer er mere attraktive end kortsigtet spekulation i fossil energihandel. Paris er et ”katalytisk signal” til verdens virksomheder, mener verdens førende koalition af miljøengagerede virksomheder.

Endnu er summen af de nationale forpligtelser til at reducere udledningerne af drivhusgasser ikke så stor, som klimavidenskaben anbefaler. Men det er bemærkelsesværdigt, at verdens samlede CO2-udledninger i 2015 ventes at falde efter mange års massive stigninger.

COP21 markerer desuden, at verdens realøkonomiske beslutningstagere – virksomhedsledere, centralbankchefer og finansministre – har taget historiske skridt fremad i forståelsen af, hvilke økonomiske risici, klimaforandringerne og de politiske modsvar mod dem fører med sig.

Den teknologiske udvikling af rene energiteknologier vil bringe os langt på ganske få år, mener udenrigsminister Kristian Jensen.

”Udviklingen inden for nye teknologier er eksponentielt stigende. Vi ved ikke, hvor vi er om 10 eller 15 år. Men vi ser, at vedvarende energi i dag er blevet konkurrencedygtig, selv om olieprisen er meget lav,” siger Kristian Jensen og påpeger, at udviklingen også har geostrategisk betydning idet, den grønne omstilling vil svække oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og styrke svage lande i Afrika.

I begyndelsen af november blev amerikanske General Electrics opkøb af den franske ingeniørvirksomhed Alstoms offshore-vindenergiafdeling endelig godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder. Pris: 93 mia. kr. Dermed er GE nu sammen med danske Vestas og tyske Siemens de tre absolut største spillere på det globale marked for offshore vindenergi. Midt i fusionen mellem GE og Alstom sidder danske Anders Søe-Jensen, tidligere topchef i både Vestas og Alstom og nu nyudnævnt CEO for GE Offshore Wind, netop som der er begyndt at blæse nye energipolitiske vinde i Frankrig. Anders Søe-Jensen kender branchen bedre end de fleste, og han er derfor en mand, der er værd at lytte til, f.eks. når det gælder den politiske udvikling eller mangel på samme, når det gælder vedvarende vindenergi. ”Samlet set er ambitionerne skruet ned, pengene er blevet færre, samtidig med at det skal være billigere og billigere. Formår offshore-vindindustrien ikke at finde en balance, slår den sig selv ihjel," siger han.

Det er et grønt brand med alvorlige ridser, regeringen vil bryste sig af, når FN’s klimatopmøde i dag begynder. Danmark er blandt de EU-lande, der giver mest statsstøtte til fossil energi, siger IMF, og Klimarådets nye rapport konkluderer, at det primært er lav vækst og ikke en aktiv klimaindsats, der har reduceret det danske klimaaftryk.

Når Barack Obama, Xi Jinping, Angela Merkel og andre af verdens topledere mødes med omkring 150 af deres kolleger i Paris i dag, skyldes det ikke mindst års hårdt arbejde fra FN’s klimachef, Christiana Figueres. Den costaricanske socialdemokrat, der har rødder på Nørrebro i København, har på fem år revolutioneret de globale klimaforhandlinger efter skuffelsen ved COP15 i København i 2009. Det er i høj grad hendes fortjeneste, at der er udsigt til, at verden i Paris for første gang får en klimaaftale, der omfatter alle verdens lande. Karen Christiana Figueres Olsen, som hendes fulde navn lyder, er noget så eksotisk som en mellemamerikansk socialdemokrat. Hun er en udpræget pragmatiker, der har forstået at bruge sin stilling som FN’s klimachef til at lede de globale klimaforhandlinger ind på et realistisk spor, efter at man i årevis har forsøgt at gennemtvinge en bindende klimaaftale, som USA og Kina ikke ville vide af. Mandag Morgen tegner et portræt af ildsjælen Christiana Figueres, der færdes lige så ubesværet blandt verdens politiske ledere som i selskab med miljøaktivister og topdirektører. Figueres har sin baggrund i et usædvanligt politisk familiedynasti, som via demokrati og visionært lederskab har gjort hjemlandet Costa Rica til en global showcase for klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling.

Vi indtager en flot global 1.-plads i brugen af vindenergi. Og vi ynder at se på os selv som frontløbere i den grønne omstilling. Men passer det nu også, at vi på alle områder er en klimaduks, som er langt foran vores nabolande?

Man kan kun lede, hvis man har noget at styre efter. Verdensmålene repræsenterer et ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en ellers kaotisk verden.

På et tidspunkt hvor verden for alvor har brug for gode nyheder, tyder mere og mere på, at FN’s klimatopmøde i Paris COP21 vil give verden netop det. 163 lande har forud for klimatopmødet, der begynder om to uger, afgivet løfter om så store reduktioner i udledningen af klimagasser, at man kan holde den globale opvarmning på et plus på 2,7 grader celsius. Det er 0,7 grader celsius mere, end videnskaben anbefaler. Men det er samtidig omkring 1,5 grader celsius mindre end den kurs, verdenssamfundet aktuelt befinder sig på. Samtidig vil en håndfuld lande og industrier levere flere reduktioner, inden COP21 slutter den 11. december.

Dermed vil COP21 og de mange virksomheder, byer og andre interessenter, der er med i Paris sende et klart signal til private investorer om, at verden uigenkaldeligt har besluttet sig for at overgå til et fossilfattigt økonomisk paradigme. Det vil ifølge Liz Gallagher, ekspert i international klimaøkonomi, forstærke den allerede kraftige tendens i retning af, at verdens største investorer ser fossile investeringer som risikable og derfor afhænder dem. COP21 står til at blive den succes, som glippede i ved COP15 i København for seks år siden. Der er godt nyt – både for klimaet og verdens befolkninger.

Ingen forventer, at klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris kan levere de CO2-reduktioner, der er behov for for at holde den globale opvarmning under to grader. Heldigvis gør byerne allerede i dag, hvad klimaet har behov for: mindre snak, mere handling.

Den internationalt anerkendte tænketank Chatham House har gennemført en større undersøgelse af forbrugernes holdninger til mindre forbrug af kød. Her rettes fokus på svar fra forbrugere i 12 lande.

Den globale landbrugs- og føde­vareindustri er kommet i gevaldig modvind, efter at WHO i sidste uge kunne berette at indtagelse af 50 gram forarbejdede kødprodukter pr. dag øger ri­sikoen for at få cancer med 18 pct. Når man oven i den melding lægger de seneste mange års kritik af især kødproducenternes negative aftryk på klimaet, så står blandt andre det hjemlige landbrugs top med det, man kun kan betegne som en rigtig møgsag. Li­gesom det er sket for kul til fremstilling af elektrici­tet, er kød blevet den nye klima- og sundhedspoliti­ske prügelknabe. På trods af at de danske bønder på mange måder er globale foregangsmænd i forhold til effektivitet og energibevidsthed, gør man sig ingen illusioner i Landbrug & Fødevarer. Her ved man godt, at man står over for store udfordringer i de kommende år. Der er dog også veje ud af fødevareindustriens ak­tuelle udfordringer. En af de mest lovende er at sam­mentænke bæredygtighed, sundhed og fødevarer i et nyt paradigme, hvor den måde, vi tilrettelægger vo­res fødevareproduktion på, kan blive afsættet for nye muligheder for menneskelig, øko­nomisk og bæredygtig udvikling.

Tysklands energipolitiske isolationisme skader Europas muligheder for at skabe en økonomisk vellykket grøn omstilling. Og det tyske elektricitetsnetværks lave kapacitet koster danske el-eksportører 500 millioner kr. i tabte eksportindtægter om året, vurderer Dong. Danske energichefer retter hård kritik mod tyskerne, som betegnes som en af Danmarks største energipolitiske udfordringer. Nu luftes ideen om at gå til EU-domstolen.

Dong valgte rigtigt, da man i 2008 satsede massivt på vindenergi. Det viser Mandag Morgens analyse af de økonomiske problemer, som hersker blandt Europas store energiselskaber. På grund af faldende energipriser og statsstøtte til den grønne omstilling er bl.a. de tyske energigiganter E.ON, EnBW og RWE brændt inde med kæmpeaktiver i fossile kraftværker, der ikke længere er rentable. Et fossilt finanskrak truer og vil uundgåeligt koste både energikunder og skatteydere dyrt.

Også Dong har mistet penge på investeringer i gaskraftværker i Storbritannien og Holland. Men overordnet valgte det danske energiselskab rigtigt, da man i samspil med et bredt flertal i det daværende folketing valgte vindvejen i 2008. I dag er Dong Wind Power Danmarks nye industrielle succeshistorie på linje med Danfoss, Grundfos og Lego. Selskabet spinder guld på den vedvarende energi, og samtidig er Danmark blevet rollemodel for effektiv grøn omstilling.