Dong valgte rigtigt, da man i 2008 satsede massivt på vindenergi. Det viser Mandag Morgens analyse af de økonomiske problemer, som hersker blandt Europas store energiselskaber. På grund af faldende energipriser og statsstøtte til den grønne omstilling er bl.a. de tyske energigiganter E.ON, EnBW og RWE brændt inde med kæmpeaktiver i fossile kraftværker, der ikke længere er rentable. Et fossilt finanskrak truer og vil uundgåeligt koste både energikunder og skatteydere dyrt.

Også Dong har mistet penge på investeringer i gaskraftværker i Storbritannien og Holland. Men overordnet valgte det danske energiselskab rigtigt, da man i samspil med et bredt flertal i det daværende folketing valgte vindvejen i 2008. I dag er Dong Wind Power Danmarks nye industrielle succeshistorie på linje med Danfoss, Grundfos og Lego. Selskabet spinder guld på den vedvarende energi, og samtidig er Danmark blevet rollemodel for effektiv grøn omstilling. 

Den brede politiske konsensus om den tidlige satsning på vindkraft har gjort Danmark til europamester i omkostningseffektiv statsstøtte til vedvarende energi. Den danske stat sikrede sig i foråret den hidtil laveste pris på havmøllestrøm i Europa ved udbuddet på Horns Rev III. Nu vil Holland kopiere den danske succes, og derfor står man på nippet til at indlede en massiv satsning på vind.

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Den første laboratorieskabte hamburger er allerede blevet serveret. Den blev frem­stillet af den hollandske professor Mark Post i 2013. Han forventer, at kunstigt kød vil være i butikkerne i løbet af de næste fem-seks år, og at det på længere sigt vil kunne erstatte størstedelen af al konventionel kødproduktion. Fremtidsforsker vurderer, at kunstigt kød kan få succes blandt forbrugere, der vil have et billigere alternativ til den ‘ægte’ vare.

Verdens vigtigste alliance er samarbejdet mellem Barack Obama og Angela Merkel. Men i alliancens kamp for den globale klimapolitik er der sket et bemærkelsesværdigt skifte de seneste år, hvor europæerne – anført af Tyskland – er blevet grønne realiser, mens USA har taget lederskabet. I et nyt interview praler USA’s præsident ligefrem af sin rolle under COP15 i København, hvor han efter eget udsagn drejede armen om på Kina og Indien. Den kurs har han fortsat lige siden. Samtidig står det klart, at Danmarks regering har gjort klogt i at vælge side til fordel for Tyskland frem for England, mener forfatter til ny dansk bog om den tysk-amerikanske alliance.

15. september tiltrådte Mogens Lykketoft posten som formand for FN’s Generalforsamlings halvfjerdsindstyvende samling, og den tidligere skatte-, finans- og udenrigsministers første store opgave bliver at lede topmødet i slutningen af denne uge, hvor stats- og regeringschefer skal vedtage FN’s 17 udviklingsmål for en bæredygtig verden, der skal nås inden 2030. Det er en opgave, der ville få mange garvede politikere til at ryste i bukserne, men ikke Lykketoft. 

“Jeg skal holde verdens ledere til ilden. Jeg skal minde dem om, at vi kan få en bedre verden, der hænger sammen, hvis vi økonomiserer med vores ressourcer, udnytter vores energi bedre og lægger vores produktion om, så den belaster mindre,” siger Mogens Lykketoft om den opgave, der venter ham i det kommende år.

Selv ser Lykketoft en lige linje fra sine unge år som fremadstormende socialdemokrat, over tiden som minister i skiftende regeringer, partiformand, formand for Folketinget og til nu. Nok skifter han i det kommende år Christiansborg ud med FN-bygningen i New York, men han har på ingen måde forladt det politiske projekt, der har været hans drivkraft hele vejen igennem. Han er stadig i politik for at udbrede det gode budskab om det socialdemokratiske velfærdssamfund med lighed, social harmoni og omsorg for de svageste.

“Nu skal jeg forsøge at få verden til at gennemføre FN’s bæredygtighedsmål om at udrydde fattigdom og bekæmpe den ekstreme ulighed, der er blevet opbygget de seneste år,” siger Mogens Lykketoft.

Regeringen vil droppe delmålene for udfasning af kul og gas, og det har ført til hård kritik af dens selvopfundne ”grønne realisme”. Selv det konservative støtteparti bryder sig ikke om de besparelsesforslag for klima- og energiområdet, som V-regeringen angiveligt vil fremlægge i forbindelse med sit forslag til finansloven for 2016, der ventes inden for den nærmeste fremtid. Men Mandag Morgens rundspørge hos nogle af landets førende energi- og klimaeksperter viser opbakning til en langsommere udfasning af gas. ”Gassen er rigtig god broteknologi, fordi det er den mindst CO2-belastende af de fossile brændsler. Det vil helt klart gøre omstillingen lettere,” siger Poul Erik Morthorst, professor i systemanalyse inden for energisektoren ved DTU.

Et nyt fænomen spreder sig med lynets hast blandt fonde, virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder: Collective impact er en ny arbejdsform, der søger at løse store samfundsudfordringer ved at bringe forskellige interessenter sammen. Herhjemme er bl.a. Realdania begyndt at bruge tænkningen som omdrejningspunkt for nye initiativer.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere ser store perspektiver for Danmark i kølvandet på Ba¬rack Obamas lancering af USA’ hidtil mest ambitiøse klimaplan. Således mener Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at the Clean Power Plan, hvis den ved¬tages, vil medføre en voldsom stigning i eksporten af energiteknologi. Den holdning deler Troels Ranis, direktør i DI Energi. “Vores konservative estimat lyder på en fordobling af eksporten indenfor de næste 15 år,” siger han.

Lise Kingo er ikke kendetegnet ved store armbevægelser, og hun indrømmer gerne, at hun nogle gange er lidt for meget en “pæn pige”. Men hendes resultater taler for sig selv: I de 12 år hun sad i Novo Nordisks koncernledelse, udviklede medicinalvirksomheden sig til en af verdens førende på de områder, hun havde ansvaret for: Bæredygtighed, samfundsansvar, kommunikation og personaleledelse. Hun har demonstreret, at bæredygtighed og business ikke er uforenelige modsætninger, men hinandens forudsætninger. Den tænkning skal hun fra næste uge udfolde i global skala, når hun tiltræder som chef for verdens mest indflydelsesrige netværk for bæredygtig virksomhedsdrift: UN Global Compact. “Vi står med en meget stor formidlingsopgave. Et er at udvikle og enes om målene, noget andet er det at gøre dem alle sammen så let forståelige, at virksomhederne kan integrere dem i deres forretning,” siger Lise Kingo.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Vi har et ansvar for at udvise solidaritet med de kommende generationer. Derfor må vi finde måder, der kan tæmme vores tilbøjelighed til hele tiden at tænke og handle kortsigtet.

Sundhedsdagsordenen er på vej frem hos fødevareproducenterne. Det handler om at producere fødevarer, der er sunde både for forbrugeren og for miljøet. Det kræver omstilling og nytænkning – af hele forretningsmodellen.

Teknologisk og økonomisk har verdenssamfundet mulighed for både at afbøde den truende klimakrise og skabe økonomisk vækst. Sådan lyder det opmuntrende budskab i en ny rapport fra den globale økonomi- og klimakommission. Hvis den politiske vilje er til stede, kan verden allerede i dag levere op til 96 pct. af de reduktioner i udledningerne, som kommer til at mangle, når de nationale indsatser i lægges sammen i forsøget på at holde temperaturstigningerne under 2 grader i 2030, lyder det. ”Man kan bygge vedvarende energi til stort set samme priser som kul og gas, samtidig med at der ligger store besparelser i at undgå forurening,” siger Michael Jacobs fra New Climate Economy.

Det er ikke kun ex-Beatle sir Paul McCartney, der signalerer evergreen på årets Roskilde Festival. Også festivalen i sig selv er grønnere end nogen sinde og har indgået et ambitiøst partnerskab med forskere fra CBS, der kan give genlyd i den globale klimakamp. Forskningsprojektet, der bærer titlen Fra Rio til Roskilde, skal afkode, hvad der kan få forbrugere til at træffe bæredygtige valg. Og det er ifølge professor Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, direktør for Center for Coporate Social Responsibillity på CBS, en helt nødvendig, men overset betingelse for grøn omstilling.
”Det hjælper ikke, at man er i stand til at udvikle bæredygtige løsninger, hvis der ikke er nogen, som frivilligt gider at bruge dem,” siger Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.
Han vil sammen med forskningskolleger fra CBS og Aalborg Universitet, innovative virksomheder som Grundfos og Rockwool og en hær af frivillige gøre festivalen til verdens største laboratorium for motivation af bæredygtig adfærd. Projektet opnår stor anerkendelse fra en af verdens fremmeste energiforskere, professor og centerleder ved Center for Energiteknologier (CET) på Aarhus Universitet Benjamin Sovacool.
"Klimakampen er i dag alt for teknologifikseret. Det her projekt vil kunne levere værdifuld, ny information om hvordan de mennesker, der skal anvende teknologien, tænker og vælger,” siger Sovacool.