Den danske pensionsbranche investerer milliarder i nogle af de mest beskidte aktier i verden. Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er over fire milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Det er blandt andet selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år. Og det vækker kritik flere steder. “Pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

EU-landene undergraver deres egne planer om at skabe en solidarisk energiunion, hvis Ruslands statslige gasselskab Gazprom får lov til at fordoble kapaciteten i den store Nord Stream-gasledning, der går fra det vestlige Rusland gennem Østersøen og dansk farvand til Nordtyskland. Sådan lyder kritikken fra europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, en række østeuropæiske stater og flere uafhængige eksperter. Selv den danske regering, der i 2009 gav tilladelse til Nord Stream I, erkender i dag, at det har geopolitiske konsekvenser, hvis man giver tilladelse til Nord Stream II til godt 60 milliarder kroner. ”Det er et spørgsmål, vi må tage op i EU,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Gazprom ejer Nord Stream sammen med tyske, hollandske og franske virksomheder, og den tyske regering fastholder indtil videre, at der er tale om et rent kommercielt projekt. Dermed er Tysklands kansler, Angela Merkel, ganske paradoksalt i færd med at styrke den russiske præsident Putins gasklemme på Europa. Et våben, han flere gang har brugt i forbindelse med Ukraine-konflikten. Danmarks afhængighed af russisk gas vokser i de kommende år.

Er du klar over, at dit påskeæg måske er produceret af børn? Børnearbejde er langt fra en sjældenhed i kakaoindustrien, og omfanget er stigende. Det er ikke ligetil at finde en løsning, for sikkerheden i skolerne kan være så dårlig, at det ikke altid er et bedre alternativ for børnene.

Det politiske teaterstykke om de konservatives mistillid til miljø- og fødevareministeren har forplumret debatten om mulighederne i landbrugspakken og taget fokus fra regeringens andre vigtige opgaver.

Gennem snart 30 år har reduktioner af kvælstofforbruget forbedret vandmiljøet i de danske fjorde og have markant. Men det kan mærkes på landmændenes økonomi. Nu fjerner miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og hendes netop vedtagne landbrugspakke restriktionerne på, hvor meget landmændene må gøde. Det giver dem bedre økonomi – men belaster – trods ministerens forsikringer – vandmiljøet. Landbrugspakken er et minus og ikke et plus for vandmiljøet. Omfanget er dog så lille, at det ikke har den store betydning, siger professor Jørgen E. Olesen fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. For ham er det afgørende, om den alternative regulering kommer på plads. En regulering, der kaldes et paradigmeskifte i reguleringen. Men det har lange udsigter. Ministeren vurderer selv, at det kan tage op til tre år, før en ny, individuel og målrettet regulering kommer på plads. Når det er tilfældet, vil nogle landmænd tabe og andre landmænd vinde på den nye regulering. Taberne skal reducere udledningen af kvælstof fra deres marker markant og må se frem til, at værdien af deres jord vil falde betydeligt. Vinderne kan derimod gøde mere og kan samtidig se frem til store værdistigninger af deres jord.

Set i lyset af klodens milliarder år lange udvikling er mennesket en relativ ny opfindelse. Det skal vi vide, forstå og handle efter i en situation, hvor kloden mere end nogensinde har brug for globalt lederskab. FN’s 17 verdensmål er de pejlemærker, vi bør styre efter.

Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger.” Sådan siger Erik Steen Kristensen, leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om regeringens nye landsbrugspakke, der blev lanceret i december. Ifølge forskere fra det ambitiøse projekt Future Cropping indeholder landsbrugspakken netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger. Future Cropping, der har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015, tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Målet er at udvikle nye teknologier, der på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.

Verdens regeringer arbejder på et så overordnet niveau, at de ikke er i nærheden af den kreativitet og innovation, der skal løse problemerne ude hos borgerne.

Vedtagelsen af FN’s bæredygtighedsmål og COP21 kan blive startskuddet til en reel ændring af verdens sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling. Men det kræver, at entreprenører udvikler og skalerer nye forretningsmodeller, som leverer resultater på den tredobbelte bundlinje. Sustainia leder netop nu efter projekter, der adresserer bæredygtighedsmålene.

• Det geopolitiske fornuftsægteskab mellem USA og Saudi-Arabien, der siden 1930’erne har garanteret USA rigelige olieforsyninger og Saudi-Arabien amerikansk militær beskyttelse, er under opbrud. Bag kulisserne er de to lande reelt engageret i en indbyrdes krig om markedsandele og priser på det globale oliemarked, der har sendt prisen på olie helt ned i 30 dollar per tønde.
• Mens Saudi-Arabien ufortrødent pumper millioner af tønder olie ud i et i forvejen oversvømmet marked, er verdens fabrikshal, Kina, på vej ind i et nyt og mindre råvarekrævende økonomisk paradigme. Resultatet er en oliepris, der sender manden med leen gennem en industri, der i næsten et årti frem til 2014 oplevede et historisk bonanza.
• Konsekvenserne rammer nu også de olieproducerende lande omkring Nordsøen. I de tre "oliehovedstæder" Aberdeen, Stavanger og Esbjerg har man allerede måtte vinke farvel til mere end 100.000 job alene i olieindustrien. Dertil kommer de afledte effekter på andre brancher. Udviklingen får nu Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup til at anmode regeringen om krisehjælp.

Bag dette link skjuler sig begyndelsen til en ny internetrevolution. Openbazaar, der åbner om få uger, er verdens første bud på en ny type onlinemarkedsplads, der potentielt vil vende op og ned på den måde, onlinehandel i dag finder sted på. Og ikke mindst på den måde som deleøkonomiens hidtidige revolutionære tredjeparter, som f.eks. Uber, AirBNB og eBay i dag tjener deres penge på. Det vurderer blandt andre tænketanken Nesta, der forudser, at 2016 vil blive året, hvor såkaldte ”blockchain-markedspladser” vil skabe en ny teknologisk revolution. Blockchain er en ny disruptiv teknologi, der muliggør en form for anarkistisk værdiudveksling mellem to personer på internettet, hvor ingen central aktør styrer, sætter regler, skaber begrænsninger, eller tager gebyrer af de handler, der foretages. Openbazaar er i den sammenhæng det første reelle bud på en blockchain-markedsplads. Men mange andre venter i kulissen på at introducere en killer-app, der vil gøre Blockchain-teknologien til hvermandseje i 2016. Og enhver, der beskæftiger sig med onlinehandel, gør derfor klogt i at følge med i udviklingen.

Landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer uddeler gennem et unikt fondssystem hvert år mellem 240 og 275 millioner skattekroner til sig selv. Det er penge opkrævet af staten i landbrugsafgifter med det formål at sikre landbrugets konkurrenceevne. Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015, og kortlægningen viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., staten samlet set overfører til landbrugsfondene, år efter år ender direkte hos Landbrug & Fødevarer og dets eget videncenter, SEGES. Kortlægningen viser også, at Landbrug & Fødevarer agerer både sekretariat, medlem af fondsbestyrelserne og primær modtager af fondspengene – og tilmed selv forestår evalueringerne af projekterne. Erhvervsorganisationens mange kasketter og den nuværende uddelingspraksis høster hård kritik fra eksperter.

Flere end 100.000 højt betalte ingeniører, håndværkere, geologer og andre faggrupper har mistet deres job i olieindustrierne omkring Nordsøen som konsekvens olieindustriens , hvortil kommer afledte effekter på andre erhverv. Dette går særligt ud over de tre landes ’oliehovedstæder’ Esbjerg, Aberdeen og Stavanger, der huser hovedparten af offshore-virksomheder. I de tre byer kradser krisen ifølge Mandag Morgens kilder i stort set alle erhverv fra hoteller over taxachauffører til ejendomsmæglere. Samtidig er politikere og erhvervsorganisationer i de tre byer enige om, at krisen i olieindustrien bliver langvarig, og at man først i 2018-2019 kan forvente, at markedet vender igen.

Siden Eldar Sætres tiltrædelse som topchef i den norske oliegigant Statoil har menuen først og fremmest stået på én ting: nedskæringer. Og det endda besparelser oven på tidligere gennemførte besparelser. For der blev også skåret kraftigt i Statoils aktiviteter før Sætres tiltrædelse. 5.000 medarbejdere og 19 pct. af omkostningerne er skåret væk siden 2013 i allerede planlagte besparelsesrunder. Og det er bestemt ikke slut endnu – det varsler den lave oliepris om. Eldar Sætres nye slogan er ”hurtigere og dybere” omkostningsreduktioner. Det er det, som skal få Statoil til at glide ned som investeringsaktiv for analytikere og investorer her midt i en historisk krise for olieindustrien. Men midt i de brutale nedskæringer og en stadig dalende oliepris er der også grund til optimisme. ”Nu skærer alle olieselskaber ned i alle lande, og i mindst to år er der nedskæringer. Det betyder, at vigtig ny olieproduktion forsvinder ud af markedet, så den ikke længere er der, når der er brug for den. Derfor vil priserne stige, når der opstår mangel," siger Eldar Sætre.

En ny planlov for havet skal tæmme wild west-tilstande, hvor skibsfart kæmper mod bølgekraftanlæg og dambrug om havets bedste placeringer. I stedet skal de eftertragtede blå kubikmetre samtænkes og planlægges, så der er vækstmuligheder for alle på et bæredygtigt grundlag. I denne måned fremsætter erhvervs- og vækstministeren et lovforslag til den rammelov, der udgør fundamentet for en ny havplanlov. Loven fødes ud af et EU-direktiv og et europæisk ønske om at skabe mere blå vækst. Både erhvervslivet og ngo’er glæder sig. Erhvervslivet øjner potentiale for færre barrierer for mere vækst på havet. Samtidig vil en planlov gøre det mere attraktivt for investorer at sætte penge i store, langsigtede projekter til havs.

Ny havplanlov kan blive startskuddet til et nyt dansk væksteventyr, hvis vi formår at tænke kreativt på samme måde, som vi har brugt skrappe miljøkrav til lands, som et middel til at fremelske fremsynet bæredygtig eksport.

I dag præsenteres årets Global Opportunity Report, der vender 5 globale kriser til 15 nye forretningsmuligheder og vækst.

Med lanceringen på tirsdag af ”Global Opportunity Report” udfordres det pessimistiske verdenssyn, som det verdensøkonomiske topmøde i Davos har signaleret. Vi har hårdt brug for et opgør med det frygtsyndrom, som er ved at brede sig internationalt. Men først skal to betingelser opfyldes.

Det bliver ikke det offentlige, der kommer til at drive de nye løsninger på globale udfordringer frem. Politikerne har hverken kapacitet eller gennemslagskraft til at forfølge de nye muligheder, lyder vurderingen fra 5.567 ledere fra hele verden i årets Global Opportunity rapport, der offentliggøres i dag.

Blot fire måneder efter vedtagelsen af FN’s 17 udviklingsmål, er målene allerede ved at etablere sig som ledestjerner for ny vækstskabelse i det globale erhvervsliv. Det viser en spritny rapport, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med FN’s bæredygtighedsinitiativ UN Global Compact og DNV GL, der er et af verdens førende selskaber inden for certificering. Den såkaldte ”Global Opportunity Report” har bl.a. resultaterne af en rundspørge blandt over 5.500 offentlige og private ledere fra hele verden om, hvorvidt de ser forretningspotentialer i at forfølge et eller flere af FN’s 17 udviklingsmål. Det overraskende svar er, at alle 17 mål vurderes at rumme forretningsmuligheder. ”FN’s udviklingsmål står for at blive en afgørende drivkræft for morgendagens markeder,” siger tidl. koncerndirektør i Novo Nordisk og nuværende topchef for UN Global Compact, Lise Kingo. Rapporten, der offentliggøres på en konference i Oslo i tirsdag, kortlægger forretningsperspektiver i at løse globale kriser. Bl.a. gives 15 konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan vende 5 udvalgte globale risici til nye forretningsmuligheder.

Selv om Danmark har brug for politiske løsninger, der forholder sig til morgendagens udfordringer, bliver næsten al dansk politik – uddannelses-, miljø-, landbrugs- og forsvarspolitik – til med et stift blik i bakspejlet.

Ny nordisk ledelse skal handle om at bringe al den viden, vi har om naturen, kloden, ledelse og pædagogik i spil, således at den viden bringes i anvendelse i forbindelse med ledelsesprocesser, der handler om en bæredygtig global udvikling – som det eneste realistiske udviklingsscenarium overhovedet.

De toneangivende, internationale magasiner Harvard Business Review (HBR) og Wired har for længst fået øjnene op for danske ledere med internationalt format. Således topper Lars Rebien Sørensen, CEO i Novo Nordisk, HBR’s årlige rangliste over verdens bedste CEOs. Men Rebien er ikke den eneste med dansk pas, der gør det godt. Med i alt fem danskere blandt de 20 bedste CEOs i verden, er Danmark sammen med USA det land, der har flest topledere, der ifølge HBR performer udover det sædvanlige.