Den politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog, hvor alt gøres op i penge. Det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker, samfund, kloden og fremtidige generationer, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til.

Arkitekturens betydning og tværfagligt samarbejde om løsninger til fremtidens byer er på dagsordenen i BLOX – Københavns nye markante bygning på havnefronten.

ENERGIUDSPIL: Regeringen vil sætte elafgiften ned og bygge flere vindmøller. Oppositionen vil have endnu flere vindmøller og beskylder regeringen for reelt at give skattelettelser. Når alt kommer til alt, får Danmark formentlig endnu en gang et bredt og langvarigt energiforlig.

Måske var H.C. Andersen i sin fortælling om Klods-Hans i virkeligheden på forkant med vores tids organisations- og strategiorakler og smarte konsulenter.

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

Hvilket Danmark skal vi være stolte af i fremtiden? En tilsyneladende bevidst læhegnspolitik kan betyde, at Danmark på et afgørende tidspunkt taber udskilningsløbet om at blive det foregangsland, som vi har alle muligheder for at være, og som verden har akut behov for.

På verdensplan steg investeringerne i solenergi sidste år til 161 mia. dollar. Dermed lagde
solcelleteknologien beslag på 57 pct. af alle investeringer i vedvarende energikilder, viser ny rapport fra FN.

Kina, Indien, Mexico og Brasilien begynder nu for alvor at bidrage til den grønne omstilling i den gamle verden, fortæller Christian Zinglersen, der er sekretariatschef i Clean Energy Ministerial, der til maj holder møde i København og Malmø med deltagelse af verdens vigtigste energipolitikere.

Der ligger enorme gevinster og venter, hvis den eksisterende bygnings- og boligmasse bliver energirenoveret. Men det kræver, at man fra politisk hold kraftigt signalerer, at energirenovering er noget, vi som samfund satser på, skriver Jesper Nygård, direktør i Realdania.

Social bæredygtighed handler om, at mennesker er trygge og tilfredse, hvor de bor. Det lyder banalt, men lokale politikere, byplanlæggere og ejendomsudviklere leder stadig efter hemmeligheden bag den gode by.  

Topmødet i Davos sendte et klart signal til omverdenen: Verden har akut behov for både konkrete og bæredygtige løsninger. Tiden er den kritiske faktor. I sidste uge dokumenterede ny rapport, at løsningerne allerede findes. De skal blot udvikles og spredes. Risici og muligheder har aldrig været større.

Når man lytter til politiske diskussioner, tales der stort set ikke om andet end penge, penge, penge. Men der er andet, der skal tælles, end det økonomiske, hvis vi vil skabe en mere bæredygtig verden. Det er tid til, at virksomheder, kommuner og lande tænker anderledes med hensyn til, hvad der skal tælles og afrapporteres.

Forstå kulindustrien, og forstå, hvorfor det kan blive svært for verden at omstille sig til nye klima- og verdensmål. Der er fortsat en dyb kløft mellem globale politiske visioner og den nationale politiske hverdag. Tyskland og Danmark er aktuelle eksempler.

Hvis du savner et nytårsforsæt, har jeg et forslag: Støt de virksomheder, der går foran med bæredygtighed og omtanke. Det gør du helt konkret ved at købe deres varer. På den måde kan vi sammen drive den grønne omstilling endnu længere.

Verdens mest indflydelsesrige investorer forenes nu i kampen for et bedre klima og vil presse klodens 100 mest forurenende virksomheder til at handle bæredygtigt. En række danske pensionskasser er med i initiativet. Paris var i sidste uge ramme om et topmøde, der kan ændre spillereglerne for at drive virksomhed.

Bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål er noget af det vigtigste og mest lovende for danske og nordiske virksomheder i disse år. Danmark har alle forudsætninger for at blive et førende verdensmålsland, og det er virksomheder og kommuner, der går forrest.

De seneste 100 års ledelsesparadigme om kortsigtet produktivitet og økonomisk vækst har været med til at sende kloden på klimamæssig katastrofekurs. Det er på høje tid, at virksomheder og samfund skifter industrialiseringens produktivitetsmål ud med FN’s 17 mål for en bæredygtig verden.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Danmark har opgivet at være en frontløber inden for elbiler. Politikere og eksperter er enige om, at der er mere ræson i at satse på varmepumper end på Tesla’er, når det handler om at reducere CO2-udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer i det danske samfund. Det er en fornuftig strategi.

For blot fem år siden havde de færreste forestillet sig, at vi her i slutningen af 2017 skulle blive vidner til en omsiggribende elbilrevolution, hvor de store bilproducenter nærmest kappes om de mest grønne visioner. Men hvor holdbar er den?

I løbet af 2017 har verdens bilfabrikanter – presset af myndighedernes krav – nærmest haft en kappestrid kørende om at komme med de mest vidtløftige planer for udviklingen af nye el- og hybridbiler.

Gigantiske batterifabrikker er på vej flere steder i Europa, efter at EU-landene og de europæiske institutioner har erkendt sit manglende fokus på batterier til elbiler. EU inviterer industrien til at samle sig i europæiske konsortier inden for batteriteknologi.

Elbilerne har længe holdt tålmodigt parkeret på tærsklen til det store gennembrud i Danmark. På trods af åbenlyse grønne fordele har omstillingen væk fra benzin og diesel endnu ikke taget fart.

De første kommuner er klar til at udskifte dieselbusser med elbusser permanent. Om et år begynder Roskilde og København. Og i 2030 skal hele Sjællands trafikselskab, Movia, være fossilfrit. Men meget tyder på, at det bliver dyrt.

To forsøg med elbusser og driften af CityCirklen siden COP15 har kostet Københavns Kommune over 100 millioner kr. Men pengene er godt givet ud, siger overborgmester Frank Jensen (S).