Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Mens grønne organisationer drømmer om, at fagbevægelsen lægger sin vægt bag klimadagsordenen, investerer 3F, HK og FOA medlemmernes pensioner i verdens største klimasyndere.

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

Klimaet står øverst på dagsordenen, når Marie Louise Hansen tiltræder i den nyoprettede stilling som chef for corporate responsibility hos Københavns Lufthavne. Virksomheden har nemlig sat det mål, at lufthavnene ikke skal udlede noget CO₂ i 2050.

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Bæredygtigt tøj løser ikke det altoverskyggende problem: Vi køber for meget tøj og går for kort tid i det. Men hvordan får man en branche til at omstille sig selv til at producere og sælge mindre?

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

I den vestlige verden handler tøj ikke længere om behov. Det handler om lyst. Sociale medier giver forbrugerne et fuldstændigt præcist billede af, hvordan den lyst ser ud.

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

En ny rapport fra det miljøøkonomiske råd viser, at reduktion af udledning i landbrug samt energi- og varmeintensive sektorer i Danmark vil blive modsvaret af mere udledning i resten af EU. 

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Rambøll har på kort tid cementeret sin position på det globale miljømarked. Nu bliver Jesper Dalsgaard direktør for den globale miljødivision, der tæller 2.400 medarbejdere fordelt på 28 lande.

Hvert år rangerer Yale Universitet verdens lande på deres miljø- og energipolitik såvel som sundhed i landets økosystem og miljø. Se nærmere på Danmarks placering og gå på opdagelse i verdenskortet nedenunder.

Et flertal bestående af S, SF, EL, DF og ALT er enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur. Nye salg kan fremover kun ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Som formand for regeringens elbilkommission skal Anders Eldrup bidrage til elbilernes gennembrud i Danmark og samtidig sikre, at staten fortsat tjener milliarder på danskernes kørsel.

KOMMENTAR: Skal verdensmålene indfries, er erhvervslivets aktive medvirken en absolut nødvendighed. Og så kan det faktisk blive nødvendigt med mere lovgivning og regulering på området, mener erhvervslivet selv.

Anne Arhnung, Landbrug & Fødevarers nye topchef, er stærkt optaget af at melde landbruget offensivt ind i debatten om bæredygtighed og grøn omstilling. ”Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Det skal vi være stolte over, og det skal vi tjene penge på,” siger Arhnung, der erkender, at erhvervet til tider har reageret uhensigtsmæssigt på krav fra resten af samfundet.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, fremlagde i begyndelsen af februar sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, et banebrydende politisk udspil, der skal gøre landbruget mere klimavenligt. I dette interview fortæller hun om reaktionerne på udspillet og om, hvordan det gik til, at de to arvefjender fandt sammen om at lave udspillet.