Det er de unge mod de gamle. De røde mod de blå. De universitetsuddannede mod de ufaglærte og selvstændige. Klimaet splitter befolkningen, og tendensen er klar: De unge mener, klimakampen nytter.

Grøn omstilling kan skabe vækst, velstand og en bedre verden, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen, der er en teknologibegejstret klimaoptimist. Både i FN, EU og Nordsøen kan Danmark gøre en stor klimaforskel, der samtidig tjener danske lønmodtagere og virksomheders interesser, mener han.

Ti stater på USA’s østkyst vil investere 500 milliarder kroner i havvindmølleparker. ”Vi vil være USA’s svar på Danmark, når det gælder havvindmøller,” siger Stefan Pryor, handelsminister i staten Rhode Island. Ørsted-ejede Deepwater Wind spiller allerede en vigtig rolle i den ambition.

Danmark er ude på et skråplan, når det gælder afbrænding af biomasse. Den bliver brugt for meget og forkert, advarer nogle af landets førende eksperter. Regeringen bør i stedet støtte en ægte grøn omstilling.

Danmarks klimaregnskab medregner ikke de 11,5 millioner ton drivhusgasser, der udledes, når landets biomasseværker brænder træflis og træpiller af til el og varme. Afbrænding af træ udgør i dag hovedparten af den energi, vi kalder bæredygtig. 

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Hvis ikke det var for biomassen, så var vi stadig bundet til kul, lyder det fra Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, som er brancheorganisation for de knap 400 danske fjernvarmeselskaber.

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Klimaforandringerne og -debatten er i fuld gang, og det er nærmest en jungle at finde rundt i alle de historier, tal og opgørelser, der fortæller os, hvor slemt det står til, og hvad vi bør gøre. Mandag Morgen har derfor samlet et udsnit af de mest interessante og skræmmende, men også positive udviklinger i vores klima.

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Mandag Morgen bringer dig argumenterne fra klimadebattens yderpoler. Og masser af løsninger.

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Steen Møller er ikke del af degrowth-bevægelsen. Han udlever bare dens idealer i praksis.

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Grøn vækst og degrowth står som to absolutte yderpunkter på en skala, der rummer mange mellempositioner. Begge yderpositioner er båret af manglende evidens. Begge savner dog realpolitiske muligheder. Men der findes en tredje vej – den eneste realistiske, mener tyske forskere.

INTERVIEW: Væksten kommer. Det er ikke til diskussion, mener tidligere EU-kommissær for klimaet, Connie Hedegaard. Spørgsmålet er kun, hvordan vi sikrer, at det bliver den rigtige, fremtidsrettede vækst.

Syv centrale aktører giver deres konkrete bud på de strukturelle løsninger, politikerne bør satse på for at få fart på den grønne omstilling.