Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Høje afgifter på el og elvarme er en barriere for udskiftning af olie- og gasfyr til elbaseret opvarmning. Det giver ellers en stor reduktion af CO2-udledningen og mange job. 

For mange er atomkraft et symbol på, at mennesker fjerner sig for langt fra naturen og udvikler teknologier, der ender med at have forfærdelige følger for os selv. Men en ny generation af reaktorer udfordrer vores refleksagtige frygt. Et dansk selskab er med i kapløbet om at udvikle fremtidens klimavenlige, mindre risikable atomkraft.

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

VERDEN EFTER CORONA: Håndteringen af coronapandemien er beviset på, at hurtig og omfattende global handling er mulig. Det øger forventningerne til, at verdens ledere også kan løse klimakrisen, mener Ørsteds strategi- og kommunikationsdirektør, Jakob Askou Bøss.

INTERVIEW: Vi har ikke råd til at forhaste os på vejen hen mod klimaneutralitet, selv om mange er blevet utålmodige. Ifølge den bogaktuelle professor Dan Esty, der har en fortid i Det Hvide Hus, skal planeten reddes med grøn innovation, økonomiske incitamenter og globalt samarbejde.

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

NY VIDEN: I gennemsnit producerer hver dansker over 2 kg affald om dagen, og dermed topper Danmark listen over OECD-lande, der producerer mest affald per indbygger.

ANALYSE: En europæisk klimalov kan ikke inden for de eksisterende juridiske rammer levere den forpligtende klimahandling, som mange politikere sukker efter, viser et lækket udspil fra EU-Kommissionen. Løsningen for klimaminister Dan Jørgensen (S) og andre klimaengagerede europæiske politikere kan findes i den nære fortid – sidste gang, EU stod i en større krise.

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

INTERVIEW: Klodens ophedning er i gang og vil fortsætte i hvert fald i de næste mange årtier. Det bliver vi nødt til at erkende og forholde os til. Hvis politikerne klamrer sig til urealistiske mål, risikerer de at skabe mistillid og afmagt i stedet for handlekraft, mener den internationalt anerkendte klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen.

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

Klimaloven kan ende med at blive mindre bindende, efter at regeringen har luget en vigtig binding ud af selve lovteksten og lagt den i bemærkningerne.