Virksomheden 2. 0 Den anden digitaliseringsbølge er på vej Internettets sociale revolution ændrer konkurrencevilkårene Erhvervslivet står over for en historisk forandringsbølge, som radikalt vil ændre begreber som “konkurrence” og “arbejdsplads”. Hvor den forrige it-revolution handlede om at digitalisere funktioner og opgaver, handler den næste om at demokratisere dem. Nøglen til vækst bliver evnen til at forløse kunders og medarbejderes kreativitet gennem hele værdikæden – fra udvikling af produkter og ydelser til produktion og markedsføring. Udviklingen accelererer, i takt med at Facebook-generationen begynder at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. De finder sig hverken som kunder eller ansatte i stive hierarkier og teknologiske begrænsninger. At omstille sig til en socialt drevet innovationskultur bliver for mange virksomheder en svær øvelse, og eksperter forudser et blodigt udskilningsløb. Danmark er en af frontløberne.

Overlevelseskamp Forretningen smuldrer for øjnene af de gamle betalingsaviser De trykte medier må gøre op med den klassiske avishus-struktur, hvis de vil overleve. Fremtidens vækst ligger i individuelle, lokalt målrettede tjenester til internettet og mobiltelefonen. De gamle betalingsaviser taber både oplag og annoncekroner, og en forestående økonomisk nedgangsperiode vil gøre ondt værre. Men internationale eksperter fastslår over for Ugebrevet, at mediecheferne slet ikke har forstået krisens omfang endnu. Hvis ikke de forholder sig til udfordringern, kan de blot se til, mens forretningen langsomt smuldrer for øjnene af dem.

It-nation Danmarks førerposition er under pres Danmarks position som en af verdens førende it-nationer er under pres. Sådan lyder advarslen fra Danmarks digitale tænketank, CIO Innovation Forum. For første gang siden 90’erne går Danmark tilbage i de internationale benchmark-målinger af it-parathed. Unge fravælger it-uddannelserne, og ni ud af ti erhvervsledere mangler de it-kompetencer, der er afgørende for virksomhedernes innovationsprocesser. Det kan skade Danmarks konkurrenceevne. CIO Innovation Forum efterlyser en ny digital vision og foreslår en kommunikationsstrategi, der skal sætte it højt på den nationale dagsorden.

Troværdighed under pres Mediernes ekspertkilder er ikke uafhængige Ni ud af ti boligeksperter har kommercielle interesser Skader mediernes omdømme og økonomi Medierne invaderes af eksperter med kommercielle interesser i det emne, de udtaler sig om. På boligområdet er næsten ni ud af ti ekspertkilder ejendomsmæglere, boligøkonomer eller lignende. Det viser en søgning, Ugebrevet har foretaget i artikeldatabasen Infomedia. Tendensen genfindes også inden for dækningen af finansmarkedet, medicinal- og rejsebranchen. Medieforskere betegner udviklingen som dybt problematisk for mediernes integritet. “Hvis jeg skulle være lidt polemisk, ville jeg kalde det offentlig insiderhandel. Folk bruges som eksperter, fordi de har en indsigt i markedet, men de har også en interesse i at tale markedet i den retning, som passer deres forretning bedst, ” siger Roy Langer, professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. Forskerne forudser, at tendensen kan skabe økonomiske problemer for medierne.

Kommuner i defensiven “Enkeltsagstyranniet” er kommunernes egen skyld Fortsat selvstyre kræver bedre kommunikation Kommunerne har selv et ansvar for, at de gang på gang havner i pressens vridemaskine. Det viser en ny undersøgelse af kommunernes kommunikation. En alt for reaktiv, gammeldags og udifferentieret kommunikationsindsats er med til at fastholde dem i rollen som lokale serviceleverandører frem for nærdemokratiske beslutningskanaler. Dermed kommer de konstant i en forsvarsposition, hvor de skal forsvare deres prioriteringer. “Enkeltsagstyranniet” er ikke bare et irritationsmoment, men en trussel mod kommunernes eksistensgrundlag og selvstyre på længere sigt. Kommunerne må blive bedre til at argumentere for deres eksistensberettigelse, mener eksperter.

Fremtidens mediebillede Akademikerne indtager de strategiske job i mediebranchen Journalister får hård konkurrence fra højtuddannede. Antallet af akademikere i mediebranchen er eksploderet i de senere år. Arbejdsfordelingen mellem de to faggrupper er for alvor begyndt at slå sig fast: Akademikerne vinder de tungeste poster som fagspecialister på dagbladene og strategiske kommunikationskonsulenter. Journalisterne skubbes ud i den hurtige nyhedsformidling. I fremtiden vil polariseringen blive endnu mere markant, vurderer medieforskere. De højtuddannede kvalificerer sig til et højtlønnet og eftertragtet A-hold, mens de traditionelt uddannede journalister må kæmpe om de resterende pladser på B- og C-holdene.

Fremtidens mediebillede Internettet er den femte statsmagt Tvinger medier og myndigheder til at stå til ansvar De fire statsmagter har fået en konkurrent. I dag tilbyder internettet nemlig så mange alternative nyheds- og informationskilder, at alle kan dobbelttjekke oplysninger fra medier og myndigheder. På den måde kan borgerne selv stille de officielle informationskanaler til regnskab. Samtidig kan netbrugerne selv fremsætte viden for offentligheden. Dermed er internettet blevet en statsmagt i sig selv, der er mindst lige så vigtig som pressen, vurderer Oxford-professor William H. Dutton: “Internettet udbyder en kilde af information, der er uafhængig af hver eneste institution, men alligevel kan enhver institutionel aktør holdes ansvarlig. Den funktion minder meget om pressens, ” siger han i et interview om fremtidens medier og meningsdannelse. Og faktisk udgøres den største trussel imod internettet netop af de eksisterende statsmagter, der kæmper for at bevare magten ved f. eks. at opkøbe de nye tjenester på nettet.

Dobbelt udfordring Dagblade kæmper den forkerte krig Konkurrenterne er ikke Metro og Nyhedsavisen, men Google og Microsoft Morgendagens gevinst er på internettet De danske dagbladsgeneraler har formøblet 12 års overskud på at udkæmpe den forkerte krig. I kampen mod de nye gratisaviser har de forsømt at omstille sig til den digitale tidsalders nye medieforbrug og ruste sig til det 21. århundredes egentlige og afgørende mediekrig: krigen om annoncekronerne på nettet. Allerede i 2008 vil internettet indhente dagbladene målt på annonceomsætning. Og i 2009 vil digital markedsføring definitivt distancere det samlede salg af trykte annoncer i dagblade, lokalaviser, søndagsaviser og ugemagasiner, viser en fremskrivning, som reklamebureauernes brancheforening har foretaget for Ugebrevet. En række eksperter påpeger over for Ugebrevet, at mediecheferne har forsømt at udnytte højkonjunkturerne til at etablere en langsigtet strategi. Nu står de med en dobbelt udfordring: De skal på en gang gennemføre barske besparelser i den gamle kerneforretning og skabe en helt ny forretningsmodel på det digitale marked, hvor de er oppe mod globale giganter som Google, Microsoft og News Corp.

Demokrati 2. 0 Medieudviklingen truer sammenhængskraften Eksperter efterlyser bred medie- og demokratireform Danmark har akut brug for en samlet mediestrategi, hvis ikke disse års voldsomme udvikling af mediebilledet skal gå ud over samfundets sammenhængskraft. De radikale forandringer i mediebranchen er ved at undergrave forestillingen om en fælles offentlighed, der kan danne rammen om dialogen mellem politikere og borgere. I takt med den accelererende globalisering og kommercialisering af medierne søger den unge generation mod netbaserede mødesteder som YouTube og Facebook frem for aviser, radio og tv. Det truer mediernes rolle som formidler af samfundets store dagsordener. Det er budskabet fra indflydelsesrige beslutningstagere og medieeksperter i en rundspørge, Ugebrevet har foretaget. Koncernchef i Det Berlingske Officin Lisbeth Knudsen mener, der er behov for en demokratireform, der med kvalitetsreformen og Globaliseringsrådet som forbillede gentænker mediernes rolle i samfundet i det 21. århundrede.

Nyt brandingredskab Corporate tv indtager dansk erhvervsliv Sikrer bedre kommunikation til både medarbejdere og kunder Tv-kanaler på nettet på vej En revolution inden for virksomhedskommunikation er i støbeskeen. Flere år efter, at udlandet har opdaget mediets muligheder, er corporate tv på nettet ved at indtage de danske virksomheder. Et rundspørge til 50 af landets største virksomheder viser, at 8 ud af 10 virksomheder næste år vil præsentere deres medarbejdere og/eller kunder for virksomheds-tv på nettet. Landets absolutte erhvervselite – f. eks. A. P. Møller - Mærsk, SAS, Arla, Carlsberg, Grundfos, Danfoss og Lego – er allerede i fuld gang. Alle er de drevet af udsigten til langt mere virkningsfuld kommunikation af virksomhedens værdier og brand. Det har bl. a. stor betydning i kampen om medarbejderne. Samtidig får globalt anlagte virksomheder mulighed for at bringe værdier og topledelsen ud i alle kroge af virksomheden: “Brugen af videokommunikation (tv på intranet/internet, red. ) er en fantastisk måde at få et budskab ud både internt i organisationen og eksternt til stakeholdere – og til en overkommelig pris, ” siger Birgitte Mouritzen fra IBMs kommunikationsafdeling.

Kommunikationsledelse Dansk topchef rusker op i EU Claus Haugaard Sørensen har fået en næsten umulig opgave. Titlen er generaldirektør i Europa-Kommissionen med ansvar for kommunikation. Han leder en organisation, som skal kommunikere politiske budskaber og detaljeret viden til en halv milliard borgere i 27 lande. Kommunikationen sker på 25 forskellige sprog. Opgaven er vigtig – ikke kun for EUs image, men også for vækst, beskæftigelse og job. Som ny topchef har hans første og største udfordring været at skab et corporate imagei en institution præget af silotænkning. Den opgave startede i en spøgogskæmt-forretning.

Tvivlernes valg Eksklusiv vælgeranalyse: syv ud ti tvivlere dagen før valget stemte blåt Det sidste døgn i valgkampen blev afgørende for VKO-blokken. Syv ud af ti vælgere, der dagen før valget var i tvivl om deres kryds, endte med at støtte den blå blok. For Ny Alliance og De Radikale vil de sidste 24 timer derimod gå over i historien som katastrofedøgnet. Dermed blev folketingsvalget en understregning af valgkampens altoverskyggende betydning i kampen om magten. Det skriver Mogens Storgaard Jakobsen, partner i Capacent Epinion, i en eksklusiv analyse af vælgernes vandringer under valgkampen.

Dagbladenes guldæg Det stærkeste forretningsområde i avisbranchen er de lokale ugeaviser Uden dem ville dagbladene dø Ugeaviserne er de danske dagblades guldæg. Mens de landsdækkende dagblade udkæmper en opslidende kamp på markedet for gratisaviser, og oplaget for betalingsaviserne rasler ned, ruller annoncekronerne og læserne ind i de selvsamme mediehuse via de lokale ugeaviser. Hver uge dumper op mod ni millioner ugeaviser gennem brevspækkerne hos danskerne, og de husstandsomdelte lokalblade er avisbranchens suverænt stærkeste forretningsområde – både målt på oplags-, omsætnings- og annoncevækst. “Hvis man tager ugeaviserne fra dagbladsudgiverne, dør de. ” Sådan beskriver Anker Brink Lund, professor i medieledelse, situationen. For øjeblikket forsøger nye, aggressive aktører at komme ind på det lukrative marked.

Valgets store vinder Gratisaviserne tjente stort på tvivlende vælgere Nyhedsavisen løb med valgannoncerne Nyhedsavisen har vundet slaget om valgets annoncemillioner. Specielt i valgkampens slutspurt er antallet af valgannoncer fra politiske partier og fagbevægelsen eksploderet i gratisaviserne. Det viser en gennemgang af de fire gratisaviser, Nyhedsavisen, Urban, metroXpress og 24timer med tilsammen 2, 2 millioner læsere, som Ugebrevet har foretaget gennem valgkampen. “Vi har flere dage i løbet af valgkampen været tvunget til at melde udsolgt, ” siger Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads. De nyeste tal fra TSN Gallup viser, at gratisaviserne har haft dobbelt så mange valgannoncer som betalingsaviserne. Tilsammen har gratisaviserne fået 16 millioner kr. i indtægter fra de politiske partier og fagforbundene under valgkampen. Nyhedsavisen er en klar vinder målt på både omsætning og spaltemillimeter.

Netsvipser Valget kan afgøres på nettet . . . . . . men partierne svigter Partierne udskyder internetrevolutionen. Det kan i sidste ende koste stemmer i en valgkamp, der måske skal vindes på nettet, advarer forskere. En rating, som Ugebrevet Mandag Morgen har lavet af partiernes valgkampssider på nettet, viser, at et flertal af de politiske partier ikke forstår at udnytte mediets unikke muligheder for at engagere vælgerne. Partierne har delt sig i et A- og B-hold, når det handler om at kommunikere effektivt på nettet. Vinderne er De Radikale og Venstre, mens f. eks. Ny Alliance og Enhedslistens digitale valgkampsstrategi skuffer.

Småt er godt Store kommercielle muligheder i at analysere nye opbrud 75 opsigtsvækkende mikrotrends er netop blevet identificeret på baggrund af tusindvis af data. De små sociale forandringer i forbrugernes adfærd kan give de virksomheder, som først opdager dem, et konkurrencemæssigt fortrin. Det er Burson-Marstellers globale CEO, Mark J. Penn, der har udpeget de mikroskopiske opbrud, som vil ændre de vestlige samfund fundamentalt: Familier dannes på arbejdspladsen og på nettet. Familiefædre springer ud som bøsser, og mødre går på jagt efter unge mænd. Børn er heller ikke, hvad de har været. Over 1, 5 millioner amerikanere mellem 8 og 18 år er veganere, og antallet af unge entreprenører har aldrig været større. De virksomheder, der først ser en mikrotrend, er snublende nær milliardgevinsterne. Hvem begynder f. eks. at tage kvinders elektronikforbrug alvorligt? Og hvilken virksomhed indser først, at voksne i dag også spiller computerspil?

Medieballade BBC-ankermand: Public service skal genopfinde sig selv … … eller forsvinde i glemslen Jagter profit i stedet for at levere indhold Public service-mediet er blevet midaldrende, selvtilfredst og dovent, og det er på tide at public service genopfinder sig selv – eller forsvinder i glemslen. Britisk tv-journalistiks førstemand, Jeremy Paxman, er uforbeholden i sin kritik af de europæiske public service-kanaler. “De har svigtet deres funktion som demokratiets upartiske oplysere, ” siger han i et interview med Ugebrevet. Han beskylder sin egen arbejdsplads, BBC, for visionsløs ledelse. BBCs ledelse annoncerede i sidste uge, at ca 3. 000 ansatte skal væk for at spare ca. 1, 1 milliard kr. som følge af en mindre licensbemidling end forventet. “Det er ikke, fordi tv-stationerne ikke har et kompas, det er langt alvorligere, de har mistet troen på, at nord eksisterer, ” siger Jeremy Paxman, der ikke er overrasket over de mange sammenfald mellem public service-krisen i Storbritannien og i Danmark.

TV 2-efterslæb TV 2 står svagt i Skandinavien Er kommet for sent i gang med nødvendig omstilling TV 2’s nye topchef får travlt med at holde samme tempo og kurs som tv-stationens seneste direktør Per Mikael Jensen. Den danske mediekoncernen har før Per Mikael Jensens tid været alt for langsom til at omstille forretningen til de nye markedsvilkår med digitalisering, flere reklameplatforme og ændrede medievaner. TV 2’s skandinaviske søsterkanaler følger i langt højere grad med udviklingen og satser på nye forretningsmodeller. Det påpeger fremtrædende medieeksperter fra Sverige, Norge og Danmark over for Mandag Morgen. Især det svenske tv-marked udstikker retningen for fremtidens tv-marked.

Talentkampen Danske universiteter opruster Moderniserer studiemiljøet for at kunne tiltrække talenterne De danske universiteter investerer for øjeblikket massive ressourcer i skabe mere moderne campusområder. Et attraktivt studiemiljø er nemlig essentielt i kampen om at tiltrække talenter fra både ind- og udland. Som prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis siger: “Det er et hjernekapløb af dimensioner, som både verden og Danmark står over for. ” Ugebrevet Mandag Morgen har kortlagt de danske universiteters tiltag, der spænder over trådløst udendørs netværk, øget studenterservice i form af f. eks. møblerede boliger, nybyggeri og mentorordninger. “Vi må blive ved med at genopfinde os selv. I dag skal der være en oplevelsesdimension i at gå på universitetet, ” forklarer Poul Holm, rektor på RUC. Samtidig arbejder uddannelsesinstitutionerne på at bevare og styrke de særlige danske styrkebastioner – et trygt og sikkert samfund at bo i og integrationen af både studie- og byliv.

Klimasamarbejde Klimaløsninger handler om kommunikation Mandag Morgen og Berlingske i samarbejde At løse verdens klimaproblemer handler mere om kommunikation end politik. Selvom toppolitikerne nåede til enighed om en klimaaftale i København i 2009, ville det ikke i sig selv løse problemerne. En afgørende betingelse er at skabe en ny fælles forståelse for, hvad klimaløsningerne dybest set handler om. Vi står her over for verdens største kommunikationsopgave. Det er også en stor udfordring til medierne – og baggrunden for et utraditionelt partnerskab mellem Mandag Morgen og Berlingske Tidende. Chefredaktør Erik Rasmussen motiverer samarbejdet.

Dumpekarakter Politiske hjemmesider udnytter ikke nettets muligheder Partier dårligt forberedt på digital valgkamp Topkarakter til De Radikale, bundkarakter til Ny Alliance de danske politiske partier dumper i cyberspace. Det er konklusionen på en rating af danske partiers hjemmesider, som Ugebrevet har foretaget i samarbejde med et panel af eksperter i webkommunikation og politisk kommunikation. De politiske partiers hjemmesider indfrier de basale krav om professionalisme og brugervenlighed. Men de formår slet ikke at udnytte internettets sociale dimension. Det kan får afgørende betydning i en kommende valgkamp. Den politiske debat rykker hastigt ud på nettet, og undersøgelser viser, at det i stigende grad er her, det afgørende slag om tvivlerne udkæmpes. Af de danske partier er det kun Det Radikale Venstre, der satser en smule på brugerinddragelse. I den anden ende af skalaen ligger Ny Alliances hjemmeside, der karakteriseres som “gennemsnitlig” og “talentløs”.

Politisk påvirkning Den skjulte lobbyisme breder sig Lobbyister går oftere til politikerne . . . . . . men politikerne har også brug for lobbyisterne Danske folketingspolitikere må manøvrere i en hverdag med stadig mere skjult og raffineret lobbyisme. Medicinalindustrien arbejder i stigende grad ud fra en langstigtet strategi om at påvirke de sundhedspolitiske dagsordener indefra. “Min klare fornemmelse er, at den skjulte lobbyisme, som handler om, at firmaerne sponsorerer videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at der er et problem, og så bliver man præsenteret for en løsning, den vokser. Og den vokser i professionalisme, ” siger Per Clausen fra Enhedslisten. Og folketingspolitikerne erkender, at de befinder sig i et dilemma: På den ene side bør de ikke lade sig påvirke, på den anden side har de ofte brug for den sundhedsfaglige viden, som industriens lobbyister tilbyder. Det er en farlig udvikling, hvor politikerne risikerer at træffe beslutninger på et mangelfuldt eller forkert grundlag. “Når du taler om medicin, kan du komme til at fremme ineffektive behandlingsformer, ” siger professor Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitet.

Kamp om finanseliten Murdochs bud på The Wall Street Journal bekymrer . . . . . . men et kvalitetsløft er en mulig konsekvens Nogle af sprogets værste gloser prægede avisernes kommentarspalter, da mediemogulen Rupert Murdoch for to uger siden købte The Wall Street Journal. Blandt journalister står det hæderkronede New York-dagblad som en af de ypperste garanter for kvalitet og troværdighed – mens Murdochs News Corp. -imperium repræsenterer nogenlunde det modsatte. Men paradoksalt nok fører opkøbet snarere til fornyede investeringer og kvalitetsløft end de nedskæringer, der typisk følger i kølvandet på en Murdoch-overtagelse. Opkøbet er ikke kun et varsel om, at de globale mediegiganter opruster til kampen om det hastigt voksende marked for finansnyheder. Det er også et tegn på, at Murdoch nu går efter de kræsne elitesegmenter.

Genopretning Danskerne har kun medlidenhed til overs for lærerstanden Men ikke for sent at rette op på dårligt image Drop automatreaktionerne. Kom jeres modstandere i møde. Og fokuser på jeres faglighed. Sådan lyder de gode råd til landets folkeskolelærere, inden de drager på sommerferie. Lærernes image er helt i bund, og den sympati, standen hidtil har nydt i befolkningen, er hastigt ved at blive afløst af nedladende medlidenhed. Det viser en befolkningsundersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har lavet for Mandag Morgen. Halvdelen af de 18-29-årige betegner således lærernes image som decideret dårligt. Og lærerne bærer selv en stor del af skylden for deres dårlige omdømme. Det mener de kommunikationseksperter, som Ugebrevet har bedt om at komme med bud på kommunikationsløsninger. Som Carsten Mai, tidligere spindoktor og i dag administrerende direktør i konsulenthuset Gunbak, formulerer det: “Lærerne har ført en klynkestrategi over for medier og beslutningstagere, og dét er helt åbenlyst en fejlslagen strategi. ”

Massivt medieforbrug Hvad gør de nye medier ved vores børn og unge? Forskere på bar bund: Ingen kender konsekvenserne Et af mediesamfundets største ubesvarede spørgsmål: Hvad sker der med vores børn, når de bruger op mod 70 timer om ugen på at chatte, sende SMSer, spille på computer og se fjernsyn? Bekymringen i familierne er stor, og erhvervslivets forventninger til den næste generations kompetencer store. Men ingen ved, hvordan det massive medieforbrug påvirker børnene på længere sigt. For debatten om de nye medier bygger på fordomme, gisninger eller stålsatte forestillinger om, hvad den gode barndom er. “Man kan have en meget positiv, nærmest utopisk antagelse om, at børn og unge bliver dygtige til at håndtere situationer med mange afbrydelser; at de bliver gode til at multitaske og forholde sig til mange forskellige ting på én gang. Men vi ved det jo faktisk ikke, ” siger en af landets førende forskere i børn og unges brug af mobiltelefoner, Gitte Stald.