Overlevelse Bladbranchen har brug for helt nye forretningsmodeller Luk aviserne, og sats på mindre medier Luk aviserne, og erstat dem med en række mindre og mere målrettede medier. I fremtidens mediekonkurrence er mediehusenes stærkeste kort en stor loyal kundekreds på op til en mllion mennesker og ikke aviser, som færre alligevel læser, og som foræres gratis væk på internettet. Cheferne i de store bladhuse tvinges i 2009 til at nyvurdere deres vækststrategier, hvis de ønsker at erobre nødvendige andele af nye attraktive markeder og dermed sikre deres overlevelse. Deres nuværende forretningsmodeller er overhalet af virkeligheden eller overtaget af stærkere medier, bl. a. netmedierne. At vende de faldende kurver kræver en langt hurtigere omstillingsevne, end bladhusene nogensinde tidligere har præsteret. Det er en af konklusionerne i en analyse af fremtidens mediemarked, som Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen har udarbejdet med afsæt i 50 års erfaring fra mediebranchen.

Klimakoder Forskere har et medansvar for politisk passivitet Interview med klimaforskningens grand old lady Der er akut behov for en ny kommunikationsstrategi, hvis klimaforskere vil støbe fundamentet for politiske handling. Det mener den tidligere direktør for FNs World Climate Research Programme (WCRP), Ann Henderson-Sellers. I morgen kommer hun sammen med 2. 000 andre internationale klimaforskere til København for at diskutere det videnskabelige fundament for decembers klimatopmøde.

Lokale medievindere Fremtidens lokalmedier er serviceorganer Hurtige lokalenyheder, læserskabt journalistik, byttecentraler, serviceoplysninger om byens indkøbsmuligheder samt sociale nice sites, hvor mødre kan diskutere spædbørn og fodboldentusiaster kan agere mandagstrænere. Det er vinderopskriften for fremtidens lokalmedie. Den kræver ganske vist, at redaktionerne gør op med deres forestilling om klassisk journalistisk håndværk og indstiller sig på at være servicedyr i stil med De Gule Sider, til gengæld får de både loyale læsere og annoncører, viser erfaringer fra USA. I Danmark har de færreste lokalmedier fundet vej til internettet, og det kan på længere sigt koste dem dyrt, spår eksperter.

Via internettet skabes en helt ny verdensorden. Netgenerationen har mere tillid til udenlandske ledere end deres egen regering. Flere bliver verdensborgere. Det kan accelerere afviklingen af nationalstaten.

Ud med sproget Åbenmundede virksomheder klarer sig bedst Fortæl når det går godt. Men råb endnu højere, når det går skidt. Virksomheder, der tier om dårlige nyheder, skader deres image og troværdighed, fastslår en af verdens førende forskere i krisekommunikation W. Timothy Coombs. “Når advarselslamperne begynder at lyse, bør man hurtigst muligt se på, hvilke muligheder der er for at gøre det klart for interessenterne, at man gør, hvad der skal til for at beskytte dem. Dermed beskytter man også sig selv, ” siger han.

Erhvervsturisme Grøn profil skal igen lokke messer til København Erhvervsturisterne vender københavn ryggen. Lavere priser og højere kvalitet trækker konferencer og internationale events til byer som Paris og Stockholm. “København sakker markant bagud, når det gælder konkurrencen om, hvem der kan levere de mest attraktive rammebetingelser, ” siger Steen Jakobsen, kongreschef i Wonderful Copenhagen. Det skader ikke kun turistbranchens bundlinje, men også danske virksomheders mulighed for at promovere sig over for udenlandske investorer og kunder. Der skal radikal produktinnovation og grøn branding til for at få København ud af krisen, mener eksperter.

Arbejdsdeling Vinderne udnytter kompetencer og ressourcer på tværs af verdensdele Underleverandører forvandler sig til skattede ligemænd Globaliseringen er på vej ind i en ny tidsalder, hvor vækstøkonomier i Asien, Sydamerika og Østeuropa spiller en langt mere progressiv rolle end hidtil. Det skærper den globale konkurrence og ændrer præmisserne for global arbejdsdeling. Ugebrevets analyse af de seneste globaliseringstrends viser, at virksomheder, der udnytter regionale kompetencer, ressourcer og arbejdsvilkår og skaber intelligente netværk af leverandører, står bedst i konkurrencen. Når samarbejdet fungerer bedst, er medlemmerne af netværket ligestillede partnere, der arbejder sammen om at styrke hele værdikæden. “Offshoring og outsourcing er ikke længere kun strategier for billig arbejdskraft. Det er byggeklodser til at skabe stærke globale organisationer, som effektivt kan dele kompetencer og ressourcer på tværs af grænser,” fastslår senior director Mahadeva Mani fra den verdensomspændende konsulentvirksomhed Booz & Company.

Virtuel valgkamp Obama har ændret de politiske spilleregler Sociale medier giver let adgang til støtter Nøglen til det hvide hus ligger i cyberspace. Hvis demokraternes præsidentkandidat Barack Obama vinder det amerikanske præsidentvalg, kan han i høj grad takke internettets sociale medier. Brugerinddragende onlinekampagner har resulteret i rekordhøj fundraising og har bidraget til at rekruttere nye vælgergrupper, som i mange tilfælde er gået aktivt ind i den fysiske kampagne. Og når Facebook-vennerne videresender videoklip til deres omgangskreds, øges budskabernes gennemslagskraft: “Vi er langt mere tilbøjelige til at købe et budskab fra nogen, vi kender, end fra en fremmed politiker, ” siger lektor Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet.

Rekruttering Virksomheder tjekker Facebook før jobsamtalen Eksperter advarer om etisk gråzone Internettet er blevet den vigtigste arena for talentrekruttering. Arbejdsgivere og rekrutteringsfirmaer søger systematisk oplysninger om potentielle kandidater på nettet. Flere bruger sociale netværkssider som Facebook og LinkedIn til at spotte fremtidige medarbejdere. Og digitale søgninger spiller faktisk en større rolle, jo tungere poster der skal besættes. Det er blevet stadig vanskeligere at skjule belastende oplysninger fra fortiden, og eksperter advarer om de etiske konsekvenser. “Alle mennesker har en iboende fordomsfuldhed, der gør, at viden om en ansøgers religiøse, politiske eller seksuelle orientering ikke kan undgå at spille ind, når først man kender til det, ” siger Thomas Ploug, forsker i etik på internettet.

Zapperne kommer Generation Y kræver udfordringer Generation y er klar til at indtage arbejdsmarkedet. Den er vokset op under 1980’erne og 1990’ernes velstandsboom og er blevet overøst med opmærksomhed. De har skyhøje forventninger til deres arbejdsplads, og hvis de keder sig, zapper de videre til nye udfordringer. Men samtidig har de store ressourcer. De er kreative og villige til at tænke ud af boksen, og de er vokset op med pc og internet. De kan lynhurtigt mobilisere deres netværk og bruge det i deres professionelle liv. “For os er teknologien ikke bare et redskab, som den er for de ældre generationer. Vi oplever teknologien og nettet som en forlængelse af vores fysiske verden, ” siger sociologstuderende Line Duwe Konnerup, som skriver speciale om generation Y.

Kompetencer Auditoriet udvides til cyberspace Web 2. 0-generationen bliver guld værd for virksomhederne Internettet og sociale webtjenester bliver en integreret del af fremtidens videregående uddannelser. Det kan f. eks. ske i form af forelæsninger over internettet eller blogbaserede diskussioner af nye forskningsresultater. Fordelene ved at udvide undervisningslokalet til cyberspace er massive. Ud over langt større fleksibilitet skaber det helt nye lærings- og samarbejdsformer – f. eks. evnen til at kommunikere via nye medier med mennesker, man ikke kender. Den slags kompetencer bliver guld værd for de virksomheder, der forstår at udnytte dem. “Undersøgelser viser, at virksomheder har vanskeligt ved at lave innovation til det globale marked, fordi de ikke formår at bruge de nye teknologier til kommunikation, samarbejde og fælles vidensopbygning, ” vurderer Lone Dirckinck-Holmfeld, professor ved Aalborg Universitet.

Etik Samfundsengagement tiltrækker arbejdskraft CSR-indsats skal synliggøres Den næste talentgeneration vil have en arbejdsplads, der giver mening i deres liv, og gøre en forskel i kraft af deres karriere. Derfor er virksomhedens etiske profil i stigende grad udslagsgivende, når studerende ved videregående uddannelser skal vælge deres fremtidige arbejdsplads. De viser to nye analyser af fremtidens mest populære danske arbejdspladser. De to undersøgelser, der er gennemført af henholdsvis Reputation Institute og Universum, kårer Novo Nordisk, Novozymes og Vestas som danske studerendes drømmearbejdspladser. Eksperter understreger, at der venter danske virksomheder en stor udfordring. Det har mange steder været god latin at skelne skarpt mellem corporate branding og produktbranding. Derfor er CSR-indsatsen ofte mere eller mindre usynlig for fremtidige medarbejdere.

Framing Spin virker – sådan da Ny forskning har målt effekten af politisk kommunikation Da bendt bendtsen i sidste uge overlod sit parti i Lene Espersens varetægt, udløste det de sædvanlige kommentator diskussioner om spin, signaler, positionering og iscenesættelse af Det Konservative Folkepartis politiske produkt. Men reelt eksisterer der meget lidt håndfast viden om, hvor meget og hvordan politisk kommunikation påvirker vælgernes holdninger. Det råder en ny ph. d. afhandling fra Aarhus Universitet nu bod på. Gennem en række kontrollerede forsøg dokumenterer den, at iscenesættelse af politiske budskaber faktisk er i stand til at flytte vælgernes holdninger. Men resultaterne tyder også på, at man ikke bør overvurdere effekten. Vælgerne er ikke til fals for hvad som helst, og partierne har især mulighed for at påvirke deres egne.

MM Elite Verdens mest respekterede virksomheder Omdømme bliver stadigt vigtigere for store som små firmaer – men stadigt sværere at kontrollere. Global omdømmestyring bliver en stadigt mere central disciplin. En sektors blakkede ry kan ramme enkeltfirmaer hårdt. Samtidig skaber internettet et helt nye risikobillede. MM Elite ser på vinderopskriften hos verdens 20 mest velrenommerede virksomheder.

Bladdød Danske dagblade er stadig dårlige forretninger 2008 byder på færre annoncekroner og abonnenter Overlevelse kræver klar profil og helhjertet netsatsning de store danske dagblade er ved at forbløde. Hele avisbranchen står over for et barskt udskilningsløb, hvor annoncemarkedet dykker, og de færreste kan tjene penge på nyheder til den brede offentlighed. Ugebrevets analyse viser, at vinderne er nicheaviser som Børsen, der skarpt fokuserer på et veldefineret økonomisk segment, mens taberne blive de store omnibusaviser, der ikke forstår at omstille sig. “Man skal ikke være lidt for de mange, men være mere værdifuld for nogle færre, ” vurderer professor i medieledelse ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School, Anker Brink Lund.

Bombeangrebet i Islamabad har skabt debat om konsekvenserne af Danmarks udenrigspolitik. Men vil Danmark forbedre sit omdømme i verden, er den største udfordring indenrigspolitisk.

IT Klimarevolutionen kræver digital innovation Informationsteknologien er både helt og skurk i klimaøkonomien. Computere, mobiltelefoner, fjernsyn og andet elektronisk udstyr bidrager lige så meget til CO2-udledningen som den globale flyindustri, og andelen er stadigt voksende. Men samtidig rummer intelligente teknologier et væsentligt potentiale for at mindske ressource- og energiforbruget i en række sektorer. Danske virksomheders lange tradition for innovation på tværs af traditionelle sektorskel kan skabe gode eksportmuligheder for energireducerende kombinationsteknologier.

Afkobling Den globale spilindustri vokser eksplosivt . . . . . . men danske udviklere risikerer at blive hægtet af Dansk vækst kræver nye alliancer Den internationale spilindustri slår hele tiden sine egne salgsrekorder. Men samtidig foregår der et hårdt udskilningsløb, hvor markedsandelene samles hos færre og større globale udgivere. Det gør livet svært for den danske spilindustri, der hovedsagelig består af spiludviklere, der kan spille lige op på kreativitet og teknik, men mangler de økonomiske muskler til at distribuere og markedsføre spillene. Det viser en ny rapport, der fastslår, at den danske spilbranche må alliere sig med eksterne investorer og fokusere på nye teknologiske platforme for at få del i markedsvæksten. Til gengæld er der ingen grænser for potentialet, hvis det lykkes at udvikle et dansk spil med globale afsætningsmuligheder, vurderer Mark Lorenzen, lektor på CBS og medforfatter til rapporten: “Når man tænker på, hvor enorme og hastigt voksende markederne for spil og anden underholdning er i Indien og Kina, kan ikke bare den danske spilbranche, men hele den relativt lille danske økonomi få et stort løft ved at være med i front, ” siger han til Ugebrevet.

Digital reserve It-løsninger han halvere arbejdskraftmanglen . . . . . . men virksomheder savner viden om teknologiske muligheder Manglen på arbejdskraft kan halveres, hvis private og offentlige virksomheder bliver bedre til at anvende moderne it-løsninger. Dansk Industri anslår, at virksomhederne kan undvære 30. 000 ansatte om året, hvis de investerer i ny it og tilpasser deres arbejdsgange, så teknologiens fulde potentiale realiseres. I dag er kun et fåtal af de danske arbejdsgivere bevidste om teknologiens muligheder. Især den offentlige sektor sakker agterud og selv simpel teknologi som SMS-kommunikation, videokonferencer og e-learning har svært ved at vinde indpas. “Hvis it skal frigøre arbejdskraft, så kræver det nytænkning hos de offentlige ledere. De skal blive bedre til at involvere borgerne som partnere, og de skal holde op med at tænke på sig selv som forvaltere med ret til at styre alt, ” siger Lars Mathiesen, formand for interesseorganisationen Dansk It.

Mediernes politiske dækning er udtryk for en besynderlig prioritering. Lars Løkkes bilag og sundhedskonflikten handler om håndører, men fortrænger de vigtigste dagsordener til notestoffet.

Fælles værdier Danske virksomheder brander sig skandinavisk Større gennemslagskraft og mindre sårbarhed Flere og flere danske virksomheder og institutioner vælger en skandinavisk brandingplatform frem for en dansk, når de vil nå ud til globale målgrupper. Det er der gode argumenter for, mener førende eksperter i branding og markedsføring. Kendskabet til Skandinavien i lande som Kina og Japan er langt større end kendskabet til Danmark. Og en række af de værdier, der forbindes med Danmark, deler vi med vores nabolande – f. eks. humanisme og bæredygtighed. En skandinavisk branding-strategi gør det ikke alene muligt at trække på den brand equity, der f. eks. er opbygget af svenske virksomheder. Det gør også danske virksomheder mindre sårbare over for ukontrollerbare imagedyk som det, de oplevede i forbindelse med Muhammed-krisen. Eksperter advarer dog om, at rummeligheden i det skandinaviske brand stiller høje tilpasningskrav til den enkelte virksomhed.

Foreløbig vinder Google vandt første slag mod Microsoft . . . . . . men gevaldige udfordringer venter forude Efter at microsoft har opgivet at købe Yahoo!, står Google tilbage som enehersker på markedet for internetreklamer. Verdens største søgemaskine tjener styrtende med penge og hyldes jævnligt for sin innovationsevne. Men horisonten er langtfra skyfri. Både økonomiske, strategiske og imagerelaterede udfordringer venter forude. Indtjeningsvæksten er begyndt at gå langsommere. Og Google er ved at blive så stor, at man risikerer samme monopol-image, som Microsoft har kæmpet med i årevis: “Google risikerer at blive opfattet som dem, der tager Microsofts plads som monopolist. Microsoft har klaret sig godt på trods af det image, fordi folk er så afhængige af deres software. Men man er langt mindre bundet til en søgemaskine, ”, siger Oxford-professor William H. Dutton til Ugebrevet.

MM Elite Bruxelles er blevet lobbyismens nye globale knudepunkt Forsker: En gave til demokratiet MM Elite går tæt på Europas største public affairs-bureauer Europa er blevet lobbyismens globale hot spot. EUs udvidelse og voksende internationale indflydelse har gjort Bruxelles til knudepunkt for beslutninger, der påvirker konkurrencevilkår for tusindvis af virksomheder verden over. Det tiltrækker brancheorganisationer, interessegrupper, multinationale virksomheder og professionelle public affairs-bureauer fra hele verden. Mandag Morgens samtaler med politikere, eksperter og lobbyister tegner billedet af en stadigt mere professionel branche, der endegyldigt er ved at gøre sig fri af de klassiske fordomme om lyssky metoder og skjulte dagsordener. Lobbyisterne er blevet en integreret del af EUs beslutningsproces, som politikerne nødig vil undvære. De er en gave til demokratiet, mener en af verdens førende forskere, professor Rinus van Schendelen fra Erasmus-universitetet i Rotterdam.