Sociale medier, apps til download og lokationstjenester varsler nye tider for dansk turisme. De nye løsninger ændrer måden  hvorpå turisterne planlægger deres rejse og orienterer sig under deres ophold. En ny banebrydende platform giver Danmark mulighed for at markedsføre sig som verdens første digitale destination: ”Danmark kan sætte sig i front for denne udvikling, men det kræver, at vi gør op med den gammeldags markedsføringstænkning, der i høj grad dominerer erhvervet i dag. Det er på tide, at vi tager de små sko af”, siger turismerådgiver Jørn Grønkjær, der er blandt initiativtagerne til projektet. Men VisitDenmark er afventende over for de nye ideer.

Digitaliseringen af velfærden kan forandre den danske velfærdsmodel for altid. Ikke bare i form af besparelser og effektiviseringer, men også bedre velfærdsydelser og en langt mere åben relation mellem borgere og samfund. Men det kræver et opgør med en række digitale børnesygdomme, der stadig florerer i den offentlige sektor. Mandag Morgen sætter fokus på potentialerne…

Den nuværende mediestøtte er slet ikke ajour med det moderne Danmarks medieforbrug. Tværtimod favoriserer den de traditionelle medier og blokerer for nødvendig fornyelse, bl.a. på det digitale område. Det mener en række eksperter, der efterlyser en storstilet reform af støtteordningerne. Politikere i både regering og opposition varsler en snarlig reform, der tager mere hårdt fat end efterårets medieforlig. Især dagbladene er under hårdt pres for at udvikle nye forretningsmodeller. Det nylige rekordoverskud i JP/Politikens Hus ville forsvinde helt, hvis statsstøtten blev trukket fra.

Den kolossale vækst i personlige data – digital information kreeret af og om os alle – der kendetegner det digitale samfund, skaber en ny bølge af muligheder for økonomisk og social værdiskabelse, som vi kun har set begyndelsen på. Håndteret rigtigt kan de massive mængder af data bruges til at skabe nye veje til økonomisk vækst, give nye indsigter til videnskaben og sikre bedre velfærd – til glæde for både virksomheder, det offentlige og den enkelte borger. Forudsætningen er, at offentlige og private aktører bringer deres massive datamængder i spil. ”Vi lever i en internetverden, hvor ideer kommer af at dele. De, der forstår det og lader andre være med til at gøre kagen større, er dem, som kommer med i dataøkonomien,” siger Ole Kjeldsen, direktør for Platforme og Udviklere i Microsoft.

Udfordringen for dansk turisme er ikke at genopfinde eller redesigne vores steder og attraktioner, men at få fortalt stedernes fortællinger til andre i vores netværk, som så fortæller det videre i deres netværk. Så de til sidst finder vej til stederne. Det er sådan oplevelsesøkonomien fungerer nu. Vi er som forbrugere ti gange mere villige til at følge råd fra vores relationer, end vi er til at reagere på en annonce i avisen. Det skriver Mette Bom, konsulent for nye medier i Kulturarvsstyrelsen.

I takt med at stadig flere af vores økonomiske aktiviteter rykker online, udvikler webfirmaers omfattende databaser sig til stadig hurtigere og bedre kilder til økonomiske prognoser end de officielle statistikker. Webshoppedata kan bruges til at måle den daglige inflation, og formidlere af jobannoncer til prognoser for beskæftigelsen. Selvom indikatorerne oftest er baserede på kortsigtede tendenser, vender beslutningstagere i stigende grad opmærksomheden mod webfirmaernes statistikker – først og fremmest på grund af den hastighed, firmaerne kan producere og behandle data med.

I Danmark er bredbåndet udbredt til næsten alle, til gengæld er det langsommere end i gennemsnittet af OECD-lande. Det er også kun et fåtal af danskerne, der har adgang til fibernet, også her ligger en række OECD-lande foran Danmark. Der er en tydelig sammenhæng mellem bredebånd og vækst og bl.a. derfor udbygger 15 OECD-lande nu deres bredbåndsforbindelser som aktiv del af deres genopretningspakker. Det er ikke tilfældet i Danmark

Vi er trådt ind i det filterløse samfund, hvor selv fortroligheden og diskretionen i diplomatiske kredse kan ende i ruiner på et splitsekund, når indberetninger offentliggøres af Wikileaks.  Det er stadig sværere for institutioner og autoriteter at beskytte fortrolige informationer, men den ansvarlige presse bør ikke kritikløst videregive alle papirer.

Kendskab til Tysklands månedlige produktion af kampvogne vogne var afgørende for den britiske generalstab under Anden Verdenskrig. Med hjælp fra avancerede statistiske modeller og kendskab til serienumrene på erobrede og ødelagte tyske kampvogne lykkedes det britrerne at beregne antallet med stor træfsikkerhed. Nu tester det tyske magasin Der Spiegel om briternes metode kan bruges til at beregne produktion og salg af smartphones fra Apple, HTC og Nokia.

New York Times har etableret et internet-værktøj som gør det muligt for borgerne selv at forsøge at lave et offentligt budget for USA, hvor budgettet bringes i balance i henholdsvis 2015 og 2030. I Storbritannien har en hjemmeside gjort det muligt at se præcist, hvad den betalte skat går til og i Tyskland har en hjemmeside brugt finanslovens tal til at gennemgå, om den tyske regering egentlig lever op til sine løfter om forskning og innovation. Nettet har dermed bragt borgerne ind i fremtidens finanslovsforhandlinger på en helt anden måde end tidligere, hvor enkelte politikere og embedsmænd nærmest har haft monopol på at diskutere landets finanser.

Virksomhederne betragter nu datatyveri som et lige så stort problem som fysisk berigelseskriminalitet. Det fremgår af den nyeste udgave af Global Fraud Report fra det førende risiko-konsulenthus Kroll. Andelen af virksomheder, der oplever hacking eller andre former for datakriminalitet, er steget med 50 pct. på bare ét år.

Flere af de store medier opruster i disse måneder med særlige gravergrupper, der skal arbejde målrettet på at bringe flere afsløringer i avisen. Forvalter gravergrupperne deres ressourcer rigtigt, har de et godt udgangspunkt for at tilbageerobre noget af den politiske dagsorden, der de seneste år har været domineret af professionaliserede meningseliter og spindoktorer. Det viser Mandag Morgens gennemgang af en række graverafsløringer de seneste år. Men selvom stadig flere medier i fremtiden vil grave vigtige afsløringer om magtmisbrug og systemsvigt frem, er det ikke i sig selv nogen garanti for, at afsløringerne skaber politisk debat. ”Hvis en sag for alvor skal holdes i kog og sætte den politiske dagsorden kræver det enten, at den journalistiske afsløring spiller ind i en eksisterende konflikt eller centrerer sig om et emne, som politikerne har en strategisk interesse i at få sat fokus på. Mediernes fokus kan ikke gøre det alene,” siger Professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Christoffer Green-Pedersen, der forsker i politisk dagsordensfastsættelse.

De klassiske betalte markedsføringskanaler som TV-reklamer, printannoncer, billboards og webbannere er ikke længere tilstrækkelige for at fange forbrugernes opmærksomhed. Fremtidens markedsføring går fra ”paid” til ”earned”. Vil man gøre sig fortjent til forbrugernes anbefalinger og undgå at ens markedsføring bliver kapret af utilfredse kunder, kræver det, at man prioriterer og tager brugerinvolvering og dialog alvorligt.

Danske politiske og økonomiske kriser og konflikter,  garneret af  internationale katastrofer dominerer danske avisers verdensbillede i 2010 – med personangrebene på to danske toppolitikere som  største enkeltbegivenheder. Det viser Mandag Morgens kortlægning af syv morgenavisers højst prioriterede nyheder, omfattende i alt 20.000 artikler. Men rammer det verdensbillede læsernes behov og ønsker? Er en stadig mere personfikseret journalistik svaret på dagbladenes dramatiske oplagsfald – eller forstærker de blot nedturen?

Frem over er det dit sociale netværk, der kommer til at blive kernen i, hvordan du kommunikerer og søger information på nettet. Det er erkendelsen blandt førende internetselskaber som Google, Yahoo, Microsoft og Facebook. Og kampen  vil de kommende måneder spidse kraftigt til, i takt med at Google, står for at rulle et helt nyt koncept af sociale tjenester ud. Selskabet slog i sidste måned fast, at der i efteråret bliver bygget et socialt lag ind i Googles kerneprodukter, der ud over søgemaskinen Google Search består af tjenester som Gmail, Picasa og YouTube.