Finansverdenens overgang til den nye digitale tidsalder vil byde på radikale forandringer i den måde, vi bruger og opfatter bankerne på. Bankernes aktiviteter er en forudsætning for, at vi kan udvikle vores samfund. Det er bankerne derimod ikke.

Med politiets skrottede sagsbehandlingssystem, Polsag, som en rygende pistol, er statens mange kuldsejlede IT-projekter atter kommet i søgelyset. De kommende måneder skal ansvaret for tabet af næsten en halv milliard skattekroner fordeles mellem staten og IT-leverandøren CSC. Efterspillet for Polsag bør imidlertid ikke drukne i juridiske paragraffer, men grundigt afdække den underliggende årsag til projektets kranke skæbne. Sådan lyder buddet fra en række it-eksperter, Mandag Morgen har talt med. De understreger, at det i særligt grad er vigtigt, at det øverste ledelseslag i det offentlige system, er lutter øren for, hvor stor en rolle, de har spillet for projektets falliterklæring. ”Succeskriteriet er, at man indser, at IT er altafgørende for, hvordan du opererer din virksomhed. Og det er ligegyldigt, om du leder et luftfartselskab en socialstyrelse eller politiet,” siger professor, dr. merc. Mogens Kühn Pedersen fra Institut for Informatik på CBS

Google, Facebook og de andre store internettjenester er snyltere på kulturlivet, og når banker skal betale en skat af deres transaktioner, hvorfor skal det samme så ikke gælde for nettjenesterne, lyder det fra et fransk regeringsudvalg. Præsident Sarkozy støtter idéen om en kulturel transaktionsskat.
Det tyske Zukunftinstitut har lavet et rutekort til navigering i små og store trends. Tag på opdagelse mellem silver surfere og greyhoppere. 

Der er i øjeblikket stor diskussion om beskyttelse af rettigheder versus friheder på nettet. Det er egentlig en helt overflødig diskussion. Vi kender nemlig allerede udfaldet.

Amazon får detailhandlerne til at gå i sort. En ny app fra internetgiganten gør “showrooming” lidt for let. Begrebet dækker over, at kunder ser en vare an i en butik, før de går hjem og køber den billigt på nettet. Amazons nye produkt bruger din mobiltelefon til at scanne varens stregkode i butikken, og findes den på Amazon, får du 5 pct. rabat, hvis du bestiller den dér i stedet. Butiksejerne er ikke glade.

De største danske aviser har konsekvent stillet regeringens forslag om en betalingsring i et dårligt lys. Det viser Mandag Morgens kortlægning af samtlige artikler om betalingsringen siden valgudskrivelsen i august. Dagbladene har givet nogenlunde lige meget taletid til tilhængere og modstandere, men det har ikke afspejlet sig i overskrifterne. To ud af tre har valgt den negative vinkel, mens kun 13 pct. er positive.

Søgemaskinernes æra kan snart være forbi.  Ikke mindst Google var et uforligneligt værktøj til at finde vej i informationsjunglen på det unge internet. Men i dag har brugerne vænnet sig til specialiserede apps og strukturerede databaser, der truer med at gøre søgemaskinen til en overflødig mellemstation. 

Når det danske EU-formandskab i næste uge afholder et internationalt møde for EU’s konkurrenceministre, skal eksperimenter med digitalisering og design understøtte innovation og nytænkning blandt de indbudte beslutningstagere.

Medierne har i alt for ringe grad reflekteret over deres egen rolle i den særlige bytteøkonomi på Christiansborg. At fremstille sig selv som sagesløst offer for et “spindoktor-regime” er en falliterklæring fra en fri presse i et demokratisk land. Forhåbentlig kan chefredaktørernes nyvundne selverkendelse blive starten på et længere opgør med den personfokuserede og enkeltsagsdrevne spin-journalistik.

Annoncemarkedets udvikling udgør en potentiel bombe under de danske dagblade, som inden for få år kan gøre deres allerede økonomisk trængte forretningsmodel yderligere uholdbar. Det er således en eklatant advarsel, som dagbladende ikke har råd til at lade sidde overhørig. Tværtimod tvinger den dem til gennemgribende nytænkning af deres position og muligheder i annoncemarkedet, hvis de i fremtiden fortsat skal kunne regne med annoncer som en væsentlig del af deres eksistensgrundlag.

Vi er i dag vidne til en gennemgribende revolution af hele annoncemarkedet, som i disse år er ved at erodere print mediernes position og betydning for annoncemarkedet. På få år har online medierne formået at overhale dagbladene som attraktiv og populær annonceringsplatform og dagbladenes annonceandele er fortsat faldende. Fremkomsten af online medier har skabt et helt nyt annonceringsunivers, hvor nye globale spillere og nye medieplatforme melder sig på banen i kampen om annonceindtægterne. De nye medieplatforme skaber mulighed for en mere intelligent markedsføring, som er langt mere præcis og målbar – og dermed får større dokumenteret effekt i forhold til de traditionelle platforme for annoncering. Derfor er de blevet attraktive annonceringskanaler for annoncørerne.

Skandalen om Helle Thornings skattesag giver anledning til selvransagelse blandt topchefer i landets mediehuse. Flere chefredaktører mener, at den daglige sortbørshandel med nyheder mellem spindoktorer og journalister på Christiansborg har taget overhånd. I forvejen er tilliden til demokratiets hovedpersoner og vagthunde helt i bund. Ekstra Bladets chefredaktør erkender, at medierne selv bærer en del af skylden for spindoktorernes stigende magt og opfordrer medierne i samlet flot til at tilbageerobre styringen af journalistikken.                            

Dagbladshusene har endegyldigt tabt konkurrencen med de nye medier om læsernes tid og annoncørernes kroner.  I realiteten må de erkende, at dagblade ikke længere er rentable forretninger og indstille sig på en situation, hvor de ikke skal leve af udgive aviser. De har stadig muligheden for at udnytte deres stærke brands og loyale kundegrupper til at udvikle nye forretninger, men tiden er hastigt ved at rinde ud, skriver Mandag  Morgens chefredaktør Erik Rasmussen i en analyse af branchens udfordringer.

Den forløbne uge er læsere, lyttere og seere blevet bombarderet med personsager om Samuelsen, Sohn og Sass-Larsen.  Men skandalejournalistikken er gået over gevind, og der er brug for en selvkritisk oprydning i de mange uvæsentlige sager. I den forløbne uge ville det have klædt aviserne at afsætte flere ressourcer til at afdække Europas gældskrise.

Digitalisering handler ikke om teknologi. Fremtidens vindere er dem, der har modet til at eksperimentere og som nøgternt erkender at de gamle strukturer, der blev skabt under industrialiseringen, ikke længere er gyldige.

Venstres valgkampagne ”Bag Facaden” markerer startskuddet til den måske mest aggressive og beskidte valgkamp, der nogensinde er ført på dansk jord. Der er hårdt brug for et retorisk kursskifte, hvis ikke valgkampen skal efterlade vælgerne mere apatiske, end de allerede er i dag. Mandag Morgen har i samarbejde med tre eksperter i retorik opstillet 10 idealer for politisk kommunikation, der kan revitalisere det politiske sprog og skabe grundlaget for en sund og konstruktiv debat om Danmarks fremtid.

Adgang til at tappe informationer fra bl.a. Facebook og Twitter revolutionerer markeder og forretningsmodeller. Vækstpotentialet er enormt for de virksomheder, der omstiller sig til web 3.0 og satser på social commerce. Mens amerikanske virksomheder er langt fremme, holder danske virksomheder igen.