Alt om Digital omstilling

Svag ledelse truer kommunernes digitalisering

Den kommunale digitalisering risikerer at kuldsejle og projekterne blive til nye it-skandaler uden den ventede gevinst for borgerne og kommunekassen, fordi de bliver styret for svagt. Ny undersøgelse viser, at kun lidt over halvdelen af kommunerne systematisk prioriterer deres it-projekter. Knap 4 ud af 10 kobler it-projekterne til kommunens strategiske mål. Læren fra private virksomheder, der er nogle år foran det offentlige, er ellers klar: It er i dag så essentielt for forretningsstrategien, at professionel styring er forskellen mellem succes og fiasko.

Selvbetjening vil give mere tid til de svage

Når borgernes kontakt med kommunen flytter fra papir til skærm, går det ud over de 10 procent svageste, som ikke kan bruge internettet. Sådan lyder kritikken ofte. Men nej, siger flere kommuner. De forventer tværtimod, at digitaliseringen giver de ældre, de ordblinde eller de hjemløse et løft. For når de fleste klarer sig selv, får kommunen frigjort kræfter til at hjælpe de mest udsatte borgere med individuelle løsninger.

Kommunal milliardbesparelse på it er truet

Borgerne skal hvert år spare kommunerne for helt op til 2 mia. kr, når de om tre år skal betjene sig selv på nettet, når de vil i kontakt med kommunen. Sådan lyder det i forsommerens aftale om kommunernes økonomi. Nu viser et nyt survey, at kommunerne ikke inddrager borgerne i udviklingen af den digitale service, som skal få regnestykket til at hænge sammen. Besparelsen er mere end usikker, siger professor bag undersøgelsen.

Så giv dog de børn en iPad

65 pct. af de børn, der går i skole i dag, ender i job, der endnu ikke er skabt. Mange af disse vil være i den digitale sektor. Spørgsmålet er, om folkeskolen ruster vores unger til denne udfordring – eller bremser dem?

En mørk sky over hovedet

Vi lægger mere og mere af vores digitale adfærd ud i de globale online platforme og fællesskaber – den såkaldte "sky". Men selv systemerne ved de allerstørste aktører på området er ikke sikre mod nedbrud, og så bryder uvejret løs.

Universiteterne tror ikke på dansk eksport af online-uddannelse

Regeringen lancerer om kort tid en ny strategi, der skal bane vejen for milliardeksport på det boomende globale marked for e-learning. Men universiteterne, der i sidste ende skal omsætte strategien i handling, er skeptiske.  Der er slet ikke økonomi i eksport af netbaseret uddannelse fra Danmark, mener de, og flere advarer om, at nogle dannelsesmæssige aspekter af den traditionelle universitetsundervisning risikerer at forsvinde. Uddannelsesminister Morten Østergaard ser gerne, at universiteterne bliver langt mere offensibe. ”Når vi vil øge uddannelsesgraden i det danske samfund, handler det også om at gøre uddannelse mere tilgængeligt,” siger han.

Livet uden for osteklokken

De ti globale megakræfter er Danmarks største udfordring. Den afgør, om vi vinder eller taber i udskilningsløbet mellem de omstillingsparate og de omstillingstræge nationer. Udgiver og adm. direktør Erik Rasmussen beskriver Mandag Morgens rolle i den nye virkelighed – og hvad der skal til, for at Danmark kan komme ud af den politiske osteklokke.

Det globale klasselokale

Millioner af studerende verden over kan nu blive undervist gratis af professorer fra klodens mest prestigefyldte eliteuniversiteter. Online-undervisning breder sig med lynets hast og vil om få år udgøre et globalt marked på over 600 milliarder kr., konkluderer en ny rapport. Eksperter mener, at e-læring bliver den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. De kan sætte danske universiteter under et enormt omstillingspres.

Regeringens bredbåndsplan overhales af virkeligheden

I morgen skal Folketinget diskutere regeringens ambitioner for digitalisering i Danmark, men trods store ord i den seneste redegørelse halter det med at få fart i strategien. Danmark er delt i et a- og et b-hold, når det kommer til adgangen til hurtigt bredbånd, og det er overraskende nok kommunerne i udkantsdanmark, der er rykket fra København. Det viser en ny analyse af kommunernes bredbåndsnet. I store dele af landet er hastigheden stadig for lav, og it-eksperter mener, at regeringens målsætning om 100 megatbit-forbindelser i 2020 er alt for uambitiøs. Den it-drevne vækst bliver bremset, mens lande som Sverige og Sydkorea skruer markant op for hastigheden for at kunne udnytte gevinsterne ved øget digitalisering.

For 100 kroner Leonard Cohen-fans, tak

Nu skal bands betale for at få deres musik spillet for potentielle fans. Musiktjenesten Grooveshark lancerer endnu et forsøg på at finde en forretningsmodel i en musikbranche, der er  hårdt ramt af den hastige teknologiske udvikling. Grooveshark tilbyder at spille et nummer på deres automatiske playlists for en betaling på mellem 5 og 16 cent fra bandet bag. Bandsene får til gengæld præsenteret deres musik for et bredere publikum og detaljeret viden om, hvem der lyttede hvor længe og hvor meget. Det kan de så bruge til at målrette fremtidige reklamer.

Patenttroldene trives

Patenttrolde er betegnelsen for virksomheder, der lever af at opkøbe pantenter og så sagsøge andre virksomheder for at bryde dem. De har eksisteret længe, men de har usædvanligt gode kår for tiden. I disse år raser nemlig den stor globale patentkrig på elektronik- og it-området. I forreste linje står Apple og Samsung, der sagsøger hinanden for en række patentbrud i ti forskellige lande. Eksperter frygter, at det går ud over forbrugerne.

Sociale medier opkøber firmaer for milliarder

Bølge eller boble? Børsintroduktionen af Facebook, opkøbet af Instagram og et dusin andre større virksomhedshandler i den digitale servicesektor alene i år skaber håb om, at pengene igen vil flyde friere fra investorerne. Hvis det da ikke indvarsler en ny boble. 

Revolutionen i detailhandlen

Detailhandel bliver til m-etailhandel. Kombinationen af traditionel nethandel og mobiltelefoner har potentiale til at revolutionere den måde, vi handler på. I Seoul afprøver supermarkedskæden Tesco med stort held shopping-vægge, hvor man kan købe ind med sin mobiltelefon, mens man venter på bussen.

Find en donor på Facebook

Facebook går nu ind i kampen for at få flere til at melde sig som organdonorer. Med 900 millioner brugere over hele verden kan initiativet vise sig at være et af de helt store gennembrud i kampen for at få flere organer til de mange tusinde patienter, hvis overlevelse er afhængige af dem.
Facebooks kampagne er den seneste af flere, hvor virksomheden bruger sin position til at fremme sociale hensyn.

Mørke computerskyer

“Computerskyen” eller cloud computing er en af de hurtigst voksende områder i it-verdenen i disse år, og de fleste af os lægger mere og mere af vores liv ud i skyen. Men selv om vi ikke mærker det, har det omkostninger for miljøet. Hvis computerskyen var et land, ville den være blandt de mest elektricitetsforbrugende i verden, og den mørke sky bare vokser og vokser.

Aviserne har ingen svar på den digitale udfordring

En ny kortlægning af danskernes medieforbrug må være skræmmende læsning på chefredaktionerne. Kun 7 pct. ser i dag dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. De flygter fra print- til online-nyheder i et hæsblæsende tempo, men betalingsviljen på de digitale platforme er langtfra opmuntrende. En kommende reform af mediestøtten skal forsøge at tage højde for befolkningens faktiske adfærd. Men den vil ikke løse mediernes økonomiske krise. Reelt har dagbladene intet svar på den digitale udfordring. De ved ikke, hvad de skal leve af om ganske få år. I sidste ende må svaret komme fra redaktionslokalerne. Det er ikke kun forretningen, der skal revolutioneres, men også produktet.

Vis mig din Facebook-profil

Sociale medier er dit nye cv. Flere og flere amerikanske jobsamtaler slutter med et krav om, at kandidaten fremviser sin Facebook-profil.

Pladeselskaber bliver musik-kuratorer

Abonnér på god musiksmag. Musikindustrien har desperat behov for holdbare forretningsmodeller. Nu tilbyder niche-labels at blive musikelskernes stifindere i underskoven af nye bands.

Bliver Pinterest større end Facebook?

Opslagstavler er det største hit på internettet lige nu med opkomsten af det sociale netværk Pinterest, der fungerer som en virtuel opslagstave, hvor brugerne deler billeder, beskeder og andre ting, der morer, inspirerer eller bare adspreder dem. Pinterest Det eneste problem er, at brugerne har det med at glemme, at de billeder, de hæfter op kan være andres ejendom.

Digitalisering sprænger værdikæderne

På onsdag afholdes det årlige Medietræf for ledere i medie- og underholdningsbranchen. Interview med 11 deltagere viser, at de danske medieledere er i dyb vildrede over, hvordan de skal håndtere udfordringen fra digitaliseringen. Nogle satser stort, men flere håber bare på at overleve overgangsperioden, indtil et nyt mediemarked tegner sig.

Mediebranchen søger nye forretningsmodeller

Den danske medie- og underholdningsindustri står over for et udskilningsløb. Digitaliseringen af deres platforme tvinger dem til at investere stort i ny teknik og nye produkter, før de har fundet de forretningsmodeller, der skal gøre digitale medier rentable. Samtidig presser netop digitaliseringen dem voldsomt på økonomien. En opgørelse fra USAs viser, at indtægterne fra printaviser falder syv gange hurtigere end de digitale indtægter stiger. Nye rapporter fra PwC og PEW Research Center forudser yderligere hug til en i forvejen hårdt presset branche, men peger også på nogle af de muligheder, der kan vise sig, for at tjene penge i et marked, hvor kunderne har vænnet sig til, at det meste er gratis.

Hold venligst mobilen tændt under forestillingen

Flere amerikanske teatre inviterer teatergængere til absolut ikke at slukke telefonen under forestillingen. Tværtimod håber de, at tilskuerne vil twitte om forestillingen og på den måde gøre nye kundegrupper interesserede i at gå i teatret. De traditionelle tilskuere er ikke udelt begejstrede for mobiltelefonerne på stolerækkerne.