USA, Storbritannien og Estland er blandt de frontløberlande, der har besluttet at indlede forsøg med at lære folkeskoleelever noget så nørdet som at programmere. Hovedargumentet er at styrke fremtidens økonomiske vækst, fordi vejen til ny vækst i masser af tilfælde indeholder et element af digital innovation. Digital skaberevne er i dag en mangelvare, fordi it-undervisning i for høj grad satser på at uddanne eleverne til stærke brugere. Bevægelsen mod mere programmering på grundskoleniveau er relativt ny, men har på kort tid fået en solid klangbund, især i USA, hvor budskabet nu også vækker begejstring hos den amerikanske præsident, Obama.

Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Det kan blive en af de største uddannelses-revolutioner i over 100 år og løfte millioner af mennesker ud af fattigdommen. E-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse. Københavns Universitet er hoppet med på vognen og forventer at få op imod 100.000 studerende med på nogle af deres gratis onlinekurser. Det er knap tre gange så mange som antallet af faste studerende.

Potentialet er stort, men onlineundervisning vil ikke afskaffe almindelige timer på universiteterne. Det fastslår rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen. Universitetet, der har 38.000 studerende, venter 100.000 nye onlinestuderende til september, men rektoren opfatter kun kurserne som en test.

Det danske velfærdssamfund og en driftig industri inden for velfærdsteknologier indbyder til et offentlig-privat parløb, der kan sikre Danmark en global position som velfærdsteknologisk kompetencecenter. Men kommunernes tilfældige og ukoordinerede tilgang til teknologierne er ved at køre drømmen af sporet. Fra næsten alle aktører er dommen klar: En gennemgribende oprydning er nødvendig, hvis Danmark skal høste bedre effektiviseringsgevinster og gøre den forjættede drøm om et nyt eksporteventyr til virkelighed.

Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.

En af vejene til at skabe en mere effektiv velfærd går gennem bedre udnyttelse af personlige data. Og som det gennemgående element i en lang række af velfærdsydelser er den enkelte borger det mest oplagte samlingspunkt for informationerne.

Tempo på. Det er parolen i den paladsrevolution, Tue Mantoni er ved at gennemføre i Bang & Olufsen. Den teknologiske perfektionisme har været tæt på at koste virksomheden livet. Udviklingshastigheden inden for forbrugerelektronik er hæsblæsende, så det skal den også være i B&O. Spørgsmålet er, om organisationen kan følge med. Mandag Morgen har talt med revolutionens frontfigur.

Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner. De store etablerede spillere risikerer at blive løbet over ende af den digitale revolution, der allerede har vendt op og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart er historie. De skal genopfinde deres rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens mobilmarked og giver fem bud på en ny forretningsmodel. Vi præsenterer også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens mobiltelefon.

Indtjeningen halter i de danske mobilselskaber. Skarp konkurrence har presset priserne i bund, og selskaberne har forsømt at tilpasse deres forretning til den teknologiske udvikling. Både taletelefoni og sms-beskeder er på retur, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den eksplosivt stigende datatrafik. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire store operatører på det danske marked, og forventer, at de kommende år byder på fusioner, opkøb og alliancer. Imens venter en ny generation af udfordrere i kulissen.

Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier. Det kan betyde et farvel til aviserne, som vi kender dem i dag. Nyhederne er flyttet på nettet, men annonceindtjeningen og læsernes betalingsvilje er ikke flyttet med. De store dagblade er tvunget til at udvikle nye forretningsmodeller, hvis de vil overleve.

I tider hvor der langes flere tablets end pc’er over de danske butiksdiske, udgør tilbudsaviser et lille, anakronistisk fortidslevn. Hvorfor i alverden er de endnu ikke lagt i graven – og hvordan ser fremtiden ud for dem?

Overalt i verden eksperimenterer man med elektroniske valg og afstemninger, men Danmark har hidtil sværget  til papir og blyant. Nu ventes regeringen klar med et lovforslag, der åbner for eksperimenter med elektronisk afstemning. Fortalerne for e-valg hæfter sig dels ved de økonomiske gevinster, dels ved de positive demokratiske aspekter. Stemmoptællingen kan blive mere præcis, mens ældre og handicappede borgere får bedre adgang til den demokratiske proces. It-eksperter mener alligevel, at der er grund til at fare med lempe, når selve grundstenen i demokratiet er i spil. Derfor ser vi heller ikke internetafstemninger foreløbig, selv om Norge høstede gode erfaringer ved efterårets lokalvalg.

Hvordan ser danskernes digitale hverdag ud? Vi kigger 8 år frem og tegner et billede af livet i fiktive Digitalkøbing, som det ser ud ifølge fremtidsforskere og teknologiske trends.

Om 2-3 år skal 80 procent af den kommunale kommunikation med borgerne ske på nettet. Men både unge og gamle foretrækker i høj grad stadig telefon eller personligt fremmøde, viser mere end 15 års erfaring fra Skat.dk. Et mere realistisk mål er 50 pct., siger ekspert.

Enhver revolution har sine frontløbere – også den digitale revolution, der i disse år stryger med forandringens vinde henover det offentlige Danmark. Mandag Morgen har udvalgt en lille gruppe frontløbere i den digitale omstilling.