Gode sprogkundskaber er en forudsætning, hvis Danmark skal klare sig i en stadig mere globaliseret verden. Men det vigtigste sprog, vi kan lære vores børn og unge, har kun to tegn: 0’er og 1-taller.

Den europæiske organisation European Privacy Association (EPA), der har slået sig op som borgernes digitale vagthund, er bl.a. finansieret af Google, Microsoft og Facebook. EPA er derfor blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til ”lobbyvirksomhed” i EU’s åbenhedsregister. Kritikere mener, at den er en ren front-organisation for industriens interesser. Et medlem af EPA’s ”videnskabelige og politiske komite” trækker sig nu. Formanden for EPA, Venstres mangeårige europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen, afviser kritikken.

Digitaliseringen har sat de traditionelle amerikanske medier under enormt pres. 50 pct. af annonceindtægterne og 30 pct. af alle journaliststillinger er forsvundet i det seneste tiår. Nu kaster fonde sig ind i at støtte nye medieentreprenører, der afsøger nye veje til at dække samfundets informationsbehov. Medier tester nye ejerskabsmodeller, sponsorater og fundraising, satser stort på datajournalistik og prøver at skabe nye indtægter på konferencer, arrangementer og medlemskaber for at få penge til kvalitetsjournalistik.

Alt imens amerikanske tech-firmaer i øjeblikket gør deres ypperste for at fraskrive sig ethvert struktureret samarbejde med NSA om deltagelse i overvågningsprogrammet PRISM, har europæiske virksomheder allerede fået et trumfkort på hånden: Datasikkerhed og privacy, der ellers tidligere har været set som en hæmsko. Overvågningshistorien fra USA er en ru sten på vejen i big data-revolutionen, men det bliver næppe den sidste. Lignende historier vil ganske vist forsinke den digitale udvikling, men kan ikke stoppe den. Potentialet i datarevolutionen er alt for stort, og vi har for længst passeret point of no return.

Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark rykker fremad skridt for skridt. Den er drevet af lokale ildsjæle og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der blandt andet forpligter stat, regioner og kommuner til at digitalisere 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og myndigheder i 2015. Allerede nu viser digitaliseringen sine fordele: fra økonomiske besparelser i administration og papirarbejde over sundhedsfaglige forbedringer gennem telemedicin til en smidigere og mere personlig kommunikation mellem borgere og myndigheder på de sociale medier.

Det kunne blive en vindertrumf for regeringen, hvis statsministeren satte sig i spidsen for den digitale omstilling, for den digitale virkelighed er allerede rykket ind i hjertet af vores liv. Det er hårdt påtrængende, at regeringen udvikler en ny og langtidsholdbar vækstplan oven på forårets forkølede sodavandsreform. Helle Thorning-Schmidt bør give sin fremtidsrettede og optimistiske vision for, hvordan Danmark får succes i de næste årtiers vækstkapløb.

Danske skoleelever skal indstille sig på i højere grad at skifte blyanten ud med computere, tablets og smartphones. Den nye folkeskolereform og forskellige andre  initiativer betyder, at it og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til en slags fjerde færdighed ved siden af læsning, skrivning og regning. Førende globale tænkere, konsulentfirmaer og investeringsbanker forudser, at e-learning vil eksplodere de kommende år. De nye digitale muligheder vil ændre vores opfattelse af undervisning på en måde, som er svær at overdrive.

Digitalt snæversyn hos topledere og politikere kan koste Danmark vækst og konkurrencefordele. De mangler forståelse for, hvordan de digitale muligheder udnyttes bedst muligt. Efter flere år som global frontløber sakker Danmark bagud i det digitale kapløb. Eksperter efterlyser større ambitioner – og handling. Ledernes tøven udfordrer en ellers veletableret grundfortælling om Danmark som global frontløber inden for it og digitalisering.

Sig farvel til massefremstilling i lavtlønslande og goddag til lokalproduktion, skræddersyede produkter og eftertragtede vidensarbejdspladser. 3D-printteknologien er nu så moden, at den er klar til at gøre sit indtog i produktionshaller og private hjem verden over. Eksperter forudsiger, at teknologien vil revolutionere fremstillingsindustrien og vende op og ned på den globale fordeling af arbejdskraft. Det kan komme de vestlige økonomier til gode.

Alle klappede i hænderne, da Danmark i 2012 åbnede for offentlige grunddata. Men det er på tide at tage næste skridt og offentliggøre mere vitale data – eksempelvis anonymiserede sundhedsdata – mener flere eksperter. I Storbritannien har premierminister David Cameron allerede spillet den kontroversielle bold på banen.

Der er et kæmpe potentiale i at løfte Danmarks produktivitet med it og digitalisering. Men danskerne og danske virksomheder ved for lidt om it til at udnytte det. I internationale sammenligninger af nationers it-infrastruktur samt i vurderinger af borgeres, virksomheders og offentlige myndigheders it-anvendelse figurerer Danmark fortsat i top ti. Men vi er på vej ned ad ranglisterne. Der er behov for et opgør med politisk silotænkning for at bringe Danmarks it-infrastruktur tilbage i den globale toptre, og borgere og virksomheder må geares langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder. ”Vi har brug for en helt ny digital vækststrategi for Danmark, der omfatter hele samfundet,” siger Pia Rybenfeldt, der er topchef for den globale it-konsulentvirksomhed Capgeminis danske afdeling.

Mandag Morgen giver et indblik i den datadrevne økonomi, de muligheder, den rejser, og de beslutninger, den kræver.

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

Den offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine af data. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængelige for iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet af frontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationer efterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien. 

Vi står på tærsklen til en digital revolution, der rækker langt ud over it-branchen. De kolossale og voksende datamængder bliver en eftertragtet råvare med mangfoldige anvendelsesmuligheder i erhvervslivet og i en lang række samfundssektorer. Intelligent brug af data kan spare 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, løfte indtjeningen markant i private virksomheder og skabe helt nye vækstbrancher. Barack Obama og andre toppolitikere har sat data højt på den politiske dagsorden, men danske beslutningstagere tøver.

Danmark går glip af et betydeligt potentiale ved ikke at udnytte smarte it-systemer i sundhedsvæsenet. Sygehuse og kommuner kan stadig ikke udveksle selv meget simple oplysninger digitalt. Nye it-systemer som Det Fælles Medicinkort er slet ikke taget i brug mange steder, trods alle løfter om det modsatte. Og borgerne bruger it-løsninger som e-journal langt oftere end lægerne selv. Nu vil regeringen stramme op på området og forbereder en gennemgribende digitaliseringsstrategi i sundhedsvæsenet for at sikre bedre behandling af patienterne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Virksomheder og organisationer kan høste store gevinster, hvis de forstår at dele deres viden online. Det styrker deres synlighed og skaber en tættere relation til brugere, borgere eller kunder.

Svejsere, lagerarbejdere og kassedamer er snart en saga blot. Men samtidig tyder alt på, at den nye teknologi vil skabe mindst lige så mange nye arbejdspladser, som der bliver nedlagt. Risikoen er dog, at specielt de ældre generationer, der ikke er vokset op med de nye teknologier, bliver tabere i omstillingen, hvis ikke der sættes massivt ind med efteruddannelse for at øge deres kompetencer på området. I stedet for selv at udføre det manuelle arbejde skal industriarbejderen nu betjene robotten, der tager over. Det samme vil gøre sig gældende inden for servicefagene, lyder konklusionen fra en række af landets førende it- og teknologiforskere, som Mandag Morgen har talt med.

Digitaliseringen bliver et så centralt redskab i morgendagens innovation og vækst, at skoleelever fra en tidlig alder bør lære om it-algoritmernes mangfoldige verden. Det mener danske it-eksperter. Men mens der breder sig en global erkendelse af, at eleverne skal med på it-udviklervognen, er emnet slet ikke på dagsordenen i den danske folkeskole. Undervisningsministeren lover, at det vil indgå i den kommende revision af folkeskolens Fælles Mål.