En voksende bevægelse af aktivister kæmper for borgernes ret til at vide, hvad der foregår i EU’s lukkede lovmaskine. Bevæbnet med bærbare computere og åbne data skaber de orden i de myriader af data, som EU’s institutioner producerer. Takket være dem, kan man se, at Poul Nyrup og Britta Thomsen er de EU-parlamentarikere, der oftest retter i deres stemmer – efter at de er afgivet. Vi prøver at få de demokratiske institutioner i EU til at ånde lettere, siger den tyske datajournalist Friedrich Lindenberg til Mandag Morgen. Datademokratiet i Europa er under opbygning. 

Det uregulerede internet er en farlig illusion. Internettet som globalt bærende infrastruktur, der binder finansielle, energimæssige og andre kritiske netværk sammen, er i reel fare. Nettet er truet af lande som Rusland, Kina og andre totalitære regimer, der vil kontrollere nettet og dets brugere, og af den folkelige skepsis, der er opstået efter afsløringerne af USA’s massive globale overvågning. Derfor vil både en række vestlige regeringer og globale tech-giganter nu have indført ny regulering af internettet. Mandag Morgen har talt med den tidligere canadiske topdiplomat Gordon Smith, der står bag en højt profileret international arbejdsgruppe, der skal sikre, at USA, Europa og andre demokratiske lande udvikler en fælles politisk – og ikke kun teknologisk – strategi for udviklingen af internettet i perioden 2015-2020. Sveriges udenrigsminister Carl Bildt er udpeget som formand.

Ugebrevet er fra i dag tilbage på tryk. Det er ikke et fravalg af digitale formidlingsmuligheder, men et svar på en medieudvikling, der levner stadigt mindre tid og rum til fordybelse og eftertanke. Vi tror på, at trykte nyheder har en fremtid – som et helt nødvendigt supplement til medievirkelighed, hvor den hæsblæsende jagt på breaking news dikterer, hvad der er væsentligt.

Den lille danske virksomhed Watch Medier er en overset mediesucces. I en turbulent markedsvirkelighed tjener den penge på digital journalistik uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den stadigt mere skingre tone i mainstreamjournalistikken har skabt en ny efterspørgsel på troværdige nicheprodukter, siger direktør Anders Heering. De fem Watch-medier, der følger brancherne medie, finans, shipping, energi og medico, suppleres snart med et sjette.

Mediernes pressede økonomi og den stadig hårdere konkurrence om breaking news har ført til et journalistisk kapløb mod bunden. Det dokumenteres i en opsigtsvækkende og omfattende analyse, som er udarbejdet af medieforskere fra Danmark, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Skandaler og personsager løber med opmærksomheden på bekostning af politiske diskussioner om centrale samfundsudfordringer. Herhjemme er Christiansborg blevet en medieboble, hvor den politiske journalistik produceres til kilderne og kollegaerne i et stadigt mere opskruet tempo. Sagen om DR’s berygtede exit-prognose viser, at dømmekraft og kvalitetskontrol risikerer at blive suspenderet, når systemet går i selvsving.

Hvor den traditionelle GPS lader dig i stikken, når du bevæger dig indendørs, kan Apples nye software iBeacon stadigvæk finde dig. Det åbner for nye brugeroplevelser – og for enorme markedsføringsmuligheder.

Ved at kombinere fire af de vigtigste teknologiske tendenser vil cognitive computing ændre måden, vi bruger computere på. Fremtidens computer har ikke en kunstig, men en komplementær intelligens.

Udviklingslaboratorier med 3D-printere og laserteknologi er på vej ind i den danske folkeskole som del af et ambitiøst forskningsprojekt. De såkaldte fablabs skal forvandle de danske skoleelever fra passive forbrugere til aktive medudviklere af nye digitale produkter. Det kan bidrage til at styrke Danmark som fremtidig industrination, lyder budskabet fra Industriens Fond, der har skudt 3 millioner kr. i projektet.

Industrivirksomheder over hele verden står foran et digitalt udskilningsløb. Strategisk brug af teknologi er ikke længere kun en konkurrenceparameter for web-virksomheder. Det viser it-analysehuset Gartners kortlægning af 10 nye tech-trends. Kun virksomheder, der mestrer transformationen og lærer af store webvirksomheder som Amazon, Google og Facebook, vil klare sig i det, der betegnes som den digitale industrielle økonomi. Langtfra alle er godt forberedt, viser ny international undersøgelse fra Accenture.

Den offentlige sektor sidder på en guldmine af værdifulde data. Bl.a. grunddata er nu frigivet, og regeringen forventer, at det vil skabe årlige økonomiske gevinster på 800 millioner kr. i form af offentlige besparelser, øget produktivitet og nye private vækstvirksomheder. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv, advarer forfatteren til en ny bog om datarevolutionen. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem de offentlige dataleverandører og de private udviklere. At frigive data er ikke nok – det interessante er, hvordan man udnytter dem. På kulturområdet har man høstet værdifulde erfaringer med dialog og samarbejde mellem offentlige institutioner og private udviklere. 

Kommuner og regioner kræver nu, at staten påtager sig ansvaret for at sikre hurtigt og stabilt bredbånd til alle danskere. Langsomt internet blokerer for, at regeringens egne målsætninger om digital velfærd kan føres ud i livet. Samtidig bliver det stadig mere afgørende for vækst og jobskabelse, at virksomhederne, ikke mindst i yderområderne, har adgang til lynhurtige internetforbindelser. Et 14 år gammelt forlig overlader udbygningen at den digitale infrastruktur til markedets operatører. Borgmestre og regionsrådsformænd frygter, at yderområderne lades i stikken, og opfordrer regeringen til at sætte handling bag de digitale målsætninger .

Med 50 vidtgående anbefalinger, som ministerens særlige it-rådgivningsgruppe afleverer i dag, vil undervisningsminister Christine Antorini give it en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaver. It skal gøre eleverne til innovative “medskabere” af deres egen undervisning, og allerede fra 3. klasse skal de udfordres med opgaver, der kun kan løses ved hjælp af it, så de lærer at mestre det digitale sprog. Lærere og pædagoger skal opkvalificeres til at anvende it. De mange anbefalinger skal nu integreres i de nye og mere præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i fremtidens folkeskole. Målet er stort: De skal ikke bare blive gode it-brugere, men kreative it-skabere ligesom Facebooks berømte far, Mark Zuckerberg.

Københavns Kommune står på tærsklen til at blive en af verdens mest intelligente storbyer. Et forstudie fra konsulenthuset Rambøll viser, at Københavns Kommune vil kunne høste samfundsøkonomiske gevinster for 4,4 milliarder kr. årligt og samtidig sænke forureningen, mindske støjgener og skabe vækstmuligheder for virksomheder. Det skal ske ved hjælp af en fintmasket digital infrastruktur og hidtil uset brug af sensorteknologier. Forudsætningen er imidlertid, at et udbud på belysningsområdet bliver anvendt til formålet – og tiden er ved at rinde ud.

Der er meget store forskelle på, hvor gode kommuner er til at hente gevinster hjem på brugen af velfærdsteknologi. Det afhænger bl.a. af, hvor stærkt fokus man har på brugerne. Det viser en ny undersøgelse fra Rambøll, der også peger på, at de bedste kommuner er bedre til at skabe projekter, der kan overføres til andre områder. Det er også afgørende at være i stand til at dokumentere resultaterne af sine velfærdsprojekter.

Europa-Parlamentets medlemmer slås med hinanden og et væld af lobbyister om, hvordan fremtidens databeskyttelseslovgivning skal se ud. Sagen er den vigtigste i mange år og har affødt et rekordhøjt antal ændringsforslag. Loven vil have betydning for hele verdenssamfundet – fra it-industrien og forskningsverdenen til borgernes privatliv. Det har tiltrukket flere lobbyister end nogensinde før, lyder det fra lovgivere i EU. Mange af dem er amerikanske it-giganter som eBay, Facebook og Microsoft, men også Kræftens Bekæmpelse er aktive lobbyister i sagen. Databeskyttelse er årtiets vigtigste lobbyslag, og i centrum for det hele står en ung, grøn tysker, der forsøger at navigere i lobbystormen. Han siger, at den skævvredne lobbyisme har skabt fordele for it-industriens synspunkter.

En række spektakulære amerikanske it-nedbrud har sået tvivl om stabiliteten af de it-systemer, der er grundlaget for den digitale vækst. Realiteterne er, mener flere eksperter, at vi i øjeblikket bygger digitaliseringen på et skrøbeligt fundament. Nedbruddene er en ud af mange påmindelser om, at den digitale infrastruktur skal behandles lige så seriøst som den fysiske.