Der er brug for radikal innovation af velfærden, når dansk økonomi om kort tid går i minus. Fire hovedområder skal effektiviseres, viser Mandag Morgens analyse: Innovation skal være krumtappen i velfærdssamfundets maskinrum, service skal ikke leveres til men udvikles i samarbejde med borgerne. Borgere skal rehabiliteres, så de kan klare sig selv.  Der skal arbejdes ud fra en evidenskultur, specielt det sociale område – det kan spare samfundet for milliarder af kroner, hvis den viden, der allerede findes, bliver udnyttet. Til slut skal velfærden skræddersys til den enkelte borgers behov ved hjælp af digitalisering og nye velfærdsteknologier.

Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Problemet er, at vi mangler vores egen analyse, og det kan blive kostbart. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for. 

Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Der er brug for at justere vinderstrategien for at fortsætte den danske succes.

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.  

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Over hele Europa tager borgere digitaliseringen til sig og udvikler digitale velfærdsløsninger. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danskerne. Det viser en ny opgørelse over digital social innovation i Europa. Ud af 911 initiativer finder langt over halvdelen sted i Storbritannien, mens Finland med sine 50 initiativer ligger i top i Norden. Danmark er kun noteret for 5 initiativer. “Det overrasker mig meget, at der ikke sker mere i Danmark. Vi ved, at danskerne er et af de mest it-parate folk i verden,” siger seniorforsker Peter Bæck fra den britiske tænketank Nesta, der har lavet opgørelsen.

Udenrigsministeriet sætter nu ind på de sociale medier for at påvirke offentligheden og meningsdannere i udlandet og fremme danske interesser og værdier. Danmarks ambassadører ude i verden skal på Twitter og Facebook og offensivt markedsføre danske værdier samt opdage og afbøde konflikter, før de udvikler sig til nye Muhammedkriser. Det sker i erkendelse af, at der også er brug for et digitalt diplomati, når den offentlige debat i stigende grad foregår på de sociale medier. ”De sociale medier giver os en længere lunte,” siger ambassadøren i Indonesien, Casper Klynge, der er en af Danmarks flittigste twitterdiplomater. Men hvis diplomatiet skal udnytte de sociale medier bedre, kræver det en helt anden risikovillighed, end Udenrigsministeriet traditionelt lægger for dagen, påpeger seniorforsker på DIIS og tidligere direktør på Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Rasmus Alenius Boserup.

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”

CBS, DTU og Københavns Universitet gør nu ligesom Harvard og Stanford og udbyder gratis onlinekurser på verdensplan. Mandag Morgens kortlægning af de danske universiteters udbud af onlinekurser viser, at de er hoppet med på den internationale tendens. Alene Københavns Universitet har næsten 100.000 aktive onlinestuderende. Men forretningsmodellen mangler.

David har sejret over Goliat i lobbyisternes krig om EU’s nye databeskyttelsesregler. Mandag Morgens gennemgang af parlamentarikernes ændringsforslag viser, at den lille ngo European Digital Rights er den organisation, der har sat det kraftigste fingeraftryk på lovteksten. Ud af 72 ændringer, hvor lobbyisternes forslag og parlamentets lovtekst nu er ens, stod ngo’en for hele 38. Kun to tekstændringer er identiske med lobbymastodonten Microsofts ændringsforslag. Sagen er historien om, at penge ikke altid vinder over græsrødderne i EU’s lobby.

Ny forskning viser, at 47 pct. af de amerikanske job risikerer at gå tabt på grund af automatisering. Og tendensen er global: Ny og banebrydende teknologi vil sikre verden økonomisk vækst, samtidig med at især middelklassens job forsvinder og uligheden øges i verden. Mandag Morgen analyserer tendensen, som er beskrevet i flere nye bøger, der også tegner et nyt billede af de kompetencer, der er behov for på morgendagens jobmarked.

Nets-skandalen har udløst en heftig debat om overvågningssamfundets bagside, men big data er også en motorvej til store samfundsgevinster samt vækst og innovation i erhvervslivet. Det viser erfaringer fra Grundfos og Danfoss, som inden for få år har fået helt nye konkurrenter i de globale softwaregiganter Google, Samsung og Microsoft. Forklaringen skal findes i Internet of Things, der stormer frem.

Med big data kan der for alvor komme skub i den differentierede undervisning. I stedet for at være dataforskrækkede bør big data blive lærernes vigtigste redskab. Hvis der løbende indsamles data om, hvordan børn udvikler sig, kan der skabes et retvisende billede af, hvilken undervisningsform, der virker. Sådan lyder det fra professor ved Oxford Universitet Viktor Mayer-Schönberger og digital redaktør ved The Economist Kenneth Cukier, der står bag den nye bog Learning With Big Data. The Future of Education. Men selv om folkeskolerne bliver mere digitale herhjemme, kommer vi ikke til at se datadrevne folkeskoler inden for nærmeste fremtid, mener adfærdsdesigner og dataekspert.

Den succesfulde iværksætter lader sig ikke stoppe af, at han mangler erfaring inden for den branche, hans nye forretningside gælder. Superiværksætteren Richard Branson bruger det tværtimod som en styrke, som gør ham i stand til at se forbedringspotentiale, branchens garvede spillere ikke selv opdager. 

Fremtidens designer er ikke bare æstetiker, men også entreprenør og antropolog. Det er filosofien på Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), der er kåret til den næstbedste designuddannelse i Europa. Men i virkeligheden er det lige så meget et iværksætterakademi som en designskole. De 24-25 elever, der hvert år slipper gennem nåleøjet, kommer fra hele verden og tæller både dataloger, sociologer og kunstnere. En del headhuntes efterfølgende til store virksomheder som BBC og Apple. Andre videreudvikler deres egne ideer og forretningsmodeller som selvstændige iværksættere. 

Virksomheder, der forstår at kapitalisere på big data uden at smide respekten for kundernes privatliv over bord, vinder kampen om fremtidens digitale marked. Privatliv og wearables – computere, vi bærer på og i kroppen – er sammen med big data de nyeste tendenser blandt digitale forretningsmodeller. Og det er kundernes voksende skepsis mod overvågning, der driver markedet.