Ikke alle startups kan vokse sig store i Danmark. Derfor må man som iværksætter overveje, om man skal blive eller flytte ud.

Digital vækst handler mere om udvikling af nye forretningsmodeller end om at anskaffe sig nyt it. Sådan lyder budskabet fra tre digitale vismænd til virksomhederne og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der lige nu forbereder en omfattende digital strategi for Danmark.

Ledelsen skal have øje for to ting, som har stor betydning for virksomheder og for forandringsprocesser: Det stadig mere avancerede teknologiske og digitale landskab og den nye generation af millennials.

Danmark har for få virksomheder, der præsterer høj værditilvækst. Robotklyngen på Fyn er et eksempel på, at det lader sig gøre at skabe nye højteknologiske industrivirksomheder, der giver genlyd globalt. Klyngen har rod i private og offentlige initiativer, som går 30 år tilbage. Det kan vi lære af i erhvervspolitikken.

Der er ikke nok dygtige it-medarbejdere og det er en stor barriere for øget vækst i Danmark. Mere end 4 ud af 10 it-virksomheder udskyder eller dropper at udvikle nye produkter, fordi de ikke kan finde de rette kandidater til jobbene. Datalogi bør blive et fag i folkeskolen, lyder det fra forskere og erhvervslivet.

Opfattelsen af, hvad godt design skal kunne, har flyttet sig, men i denne på mange måder rigtig gode udvikling er den rene æstetik til en vis grad gået tabt. Det er på tide igen at kalde på skønheden i design og i den verden, der omgiver os.

Verdens største begivenhed inden for medier, teknologi og design, South by Southwest Interactive i Austin, Texas, er netop overstået. Midt mellem robotter, kunstig intelligens og sundhedsteknologi dukkede et overraskende budskab op: Vi må ikke glemme skønheden.

CIO i Bestseller Pernille Geneser var både omkring København, London og Berlin, før adressen for de to tech-startups Neocles og Fashiontrade blev fundet. Valget faldt på Amsterdam. Her er det let at rekruttere de medarbejdere, som er svære at finde omkring Bestsellers hovedkontor i Brande eller den nærmeste større uddannelsesby, Aarhus. Pernille Geneser vil ikke afvise, at hun kunne finde de samme kompetente folk i Danmark. Men Amsterdam huser et stærkt teknologi- og IKT-miljø, som allerede for to år siden tiltrak Bestsellers e-handelsafdeling. Og de to nye startups rykkede ind i samme bygning. E-handelsafdelingen rykkede selv i sin tid fra Brande for at få lettere ved at rekruttere nye folk. ”I Amsterdam har vi adgang til de kompetencer, vi har brug for, og kvaliteten er høj. Byen er multikulturel og nem at flytte til. Det er også et plus, at vi fysisk er lidt væk fra Bestseller, når vi skal bygge to selvstændige tech-firmaer op,” siger Pernille Geneser, der ud over titel af CIO er bestyrelsesmedlem i Neocles og startup-CEO i Fashiontrade. Særligt sidstnævnte selskab rummer potentiale for at revolutionere hele modebranchen – inklusive Bestsellers egen etablerede forretning.

Det lyder som en selvmodsigelse, men den er god nok: Nogle gange er mange ressourcer en del af problemet snarere end en del af løsningen.

Digitaliseringen har givet begrebet politisk medborgerskab en helt ny betydning. Her er fire eksempler på webdesigns og apps, der er med til at vende op og ned på de traditionelle politiske magtstrukturer.

Nyt studie fra konsulenthuset McKinsey viser, at strømmen af data og information nu bidrager mere til den globale økonomi end flowet af fysiske varer.

Danmark har behov for en national vision for digitalisering. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør sætte sig for bordenden for at sikre, at Danmark bliver til det digitale fyrtårn, som vi har potentiale til at blive. Sådan lyder meldingen fra dansk erhvervsliv, mens vi venter på et digitalt vækstudspil fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Digitalisering kræver fokus på linje med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens vision for Danmark i en globaliseret verden. Men det kræver bred politisk forankring og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private, lyder det fra virksomhederne. Udfordringen er for stor til, at den kan klares alene ved at indgå i en kommende vækstplan. ”Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux. ”Det her er en must-win-battle,” siger Niels Duedahl, adm. direktør for SE. Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering bakker op.

En ny verden af nemhed og lavere priser på finansielle produkter kan blive en realitet, når en ny generation af intelligente digitale platforme overtager bankernes kontakt med kunderne. Det sker allerede i USA, men herhjemme er der et stykke vej endnu.

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Men det er for farligt, lyder svaret fra teknologigiganten, der har appelleret afgørelsen. Det bliver årtiers retssag, mener Edward Snowden. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i ny rapport.

Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger.” Sådan siger Erik Steen Kristensen, leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om regeringens nye landsbrugspakke, der blev lanceret i december. Ifølge forskere fra det ambitiøse projekt Future Cropping indeholder landsbrugspakken netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger. Future Cropping, der har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015, tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Målet er at udvikle nye teknologier, der på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.

Bag dette link skjuler sig begyndelsen til en ny internetrevolution. Openbazaar, der åbner om få uger, er verdens første bud på en ny type onlinemarkedsplads, der potentielt vil vende op og ned på den måde, onlinehandel i dag finder sted på. Og ikke mindst på den måde som deleøkonomiens hidtidige revolutionære tredjeparter, som f.eks. Uber, AirBNB og eBay i dag tjener deres penge på. Det vurderer blandt andre tænketanken Nesta, der forudser, at 2016 vil blive året, hvor såkaldte ”blockchain-markedspladser” vil skabe en ny teknologisk revolution. Blockchain er en ny disruptiv teknologi, der muliggør en form for anarkistisk værdiudveksling mellem to personer på internettet, hvor ingen central aktør styrer, sætter regler, skaber begrænsninger, eller tager gebyrer af de handler, der foretages. Openbazaar er i den sammenhæng det første reelle bud på en blockchain-markedsplads. Men mange andre venter i kulissen på at introducere en killer-app, der vil gøre Blockchain-teknologien til hvermandseje i 2016. Og enhver, der beskæftiger sig med onlinehandel, gør derfor klogt i at følge med i udviklingen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) brugte i sidste uge regeringens nye redegørelse om vækst og konkurrenceevne som afsæt til en ambitiøs satsning på automatisering og robotteknologi. Ved at ruste danske virksomheder til at gøre arbejdsprocesser mere effektive og mindre mandskabskrævende, vil erhvervsministeren sparke gang i Danmarks slunkne produktivitetsvækst, som redegørelsen udpeger til dansk økonomis helt store udfordring. Dilemmaet er blot, at han endnu ikke har nogen plan for, hvordan han vil skabe nye job til de arbejdstagere, der automatiseres væk. ”Der er behov for at rejse en offentlig diskussion om det her, som ikke kun handler om, hvor vidt robotterne kommer til at overtage vores samfund,” proklamerede Troels Lund Poulsen.

Danmarks største arbejdsmarkedsorganisation LO, der repræsenterer over 1,1 millioner danske lønmodtagere, følger opmærksomt med i den disruption af arbejdsmarkedet, de nye digitale virksomheder som Uber, Airbnb og Upwork skaber. Disse såkaldte platformsvirksomheder er anderledes end sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har. Det risikerer potentielt set at undergrave fagbevægelsens over hundrede år lange arbejdsmarkedskamp. Men man kan ikke skære alle de digitale platform over en kam, understeger næstformand i LO, Nanna Højlund: ”Platformsvirksomhederne er meget forskellige, og derfor bliver vi nødt til at tage dem én for én. Er der tale om noget, der minder om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til platformen, eller er det rene digitale markedspladser?” siger hun og understreger, at det ikke er første gang, at fagbevægelsen bliver udfordret af nye forretningsmodeller: ”Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompromis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder.”

Digitale platformsvirksomheder gør det lettere for firmaer at benytte freelancere og underleverandører, snarere end fastansatte. Forretningsmodellerne hos nogle af verdens største platforme, Amazon, Uber, Alibaba og Upwork, giver et fingerpeg om, hvordan virksomheders værdiskabelse vil blive forandret. Men det betyder også, at den rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som har præget arbejdsmarkedet siden industrialiseringen, mister sin relevans. Det er en potentiel katastrofe for den over hundrede år lange kamp for lønmodtageres rettigheder, hvis ikke fagbevægelsen formår at imødegå udviklingen. I Danmark er LO bekymrede. ”Vi følger udviklingen i udlandet, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre,” siger næstformand i LO, Nanna Højlund. Sammenholder man opblomstringen af platformsvirksomheder med den øgede digitalisering og brug af robotter, der forventes at erstatte over 800.000 stillinger alene i Danmark de næste 20 år, fagforeningernes svindende medlemsgrundlag og den stigende migration af arbejdskraft, som forstærkes af de aktuelle flygtningestrømme, er arbejdsmarkedet i den grad på vej ud i det perfekte stormvejr.

Så længe ledelsen i SKAT ikke får tilført mere ledelseskapacitet og lærer at sondre mellem det komplicerede og det komplekse vil skandalerne fortsætte.

Succesen for digitale tjenester som Uber, Airbnb og Upwork er eksempler på et generelt skifte i økonomien – fra industrialderens logik til en ny form for værdiskabelse, præget af digitale netværk og platforme. 2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Selv om deleøkonomiens platform har fået mest opmærksomhed, er der tale om et langt bredere og mere generelt skifte i den måde, værdiskabelsen organiseres på. Gennem digitale platforme er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

Som en af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, skal virksomheder identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

Mandag Morgen har været på reportage hos Shapeways, en fremadstormende 3D-virksomhed i New York, der viser, at man som platform kan tilbyde et enormt sortiment af løsninger, bl.a. fordi alle varer er designet af kunderne selv. Det er et af de mere ukendte eksempler på udbredelsen af platformsøkonomien, der i 2015 for alvor har sat sit præg på verden.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.