Det fysiske og digitale liv flyder i stigende grad sammen. Bliv klogere på, hvordan børn, voksne og forældre bedst kan navigere mellem skærmglæde og digital afhængighed til Algoritmer, Data og Demokrati-projektets debatarrangement den 18. marts fra klokken 13 til 15.30 hos Tænketanken Mandag Morgen i Tempelriddersalen på Ny Kongensgade 9C.

Vi lever i en tid, hvor det fysiske og digitale liv i stigende grad flyder sammen. Dét bemærkes også i samfundsdebatten, hvor myndigheder og interesseorganisationer udgiver en række anbefalinger til unges skærmtid. Selv i folketingssalen satte Statsministeren ved sin åbningstale ord på skærmtidsdebatten. Vi er bekymret for børnenes skærmforbrug, men hvad med os voksne? Hvor går grænsen mellem sol- og skyggesiderne i vores digitale liv?

Til arrangementet sættes der fokus på både børn, voksne og forældres digitale liv. Voksne og forældre oplever nemlig de samme udfordringer i deres digitale liv, som børn beskriver. Det rejser spørgsmålene om, i hvilket omfang forældre og voksne skal forbedre deres digitale kompetencer, så de kan blive gode digitale rollemodeller for børn og unge? Debatarrangementet vil også stille skarpt på, hvordan ansvaret skal fordeles, når det kommer til skyggesiderne ved det digitale liv - heriblandt hvad kan og bør politikere gøre? Og hvad er tech-virksomhedernes rolle? Og hvad skal vi selv gøre som voksne og forældre?

Hvad end du er forældre, embedsmand, studerende, forsker, politiker eller arbejder i en interesseorganisation, giver arrangementet dig indblik i, hvordan børn og voksnes digitale liv ser ud og påvirker os – samt giver en nuanceret forståelse af, hvordan vi kan genvinde kontrollen over vores digitale liv.

Hvorfor deltage?

  • Ny viden: Du får ny viden om børn og voksnes digitale liv.
  • Inspirerende indsatser: Du bliver introduceret til inspirerende indsatser, der bidrager til børn, voksne og forældres digitale liv.
  • Adressering af dilemmaer: Få indblik i hvordan ansvaret skal fordeles, når det kommer til skyggesiderne ved det digitale liv.

Program for dagen

13.00-13.05 - Velkomst v. moderator Lisbeth Knudsen, Strategidirektør og leder af ADD Outreach

13.05-13.35 - Vidensoplæg om børn, voksne og forældres digitale liv

  • Nana Holstein, Analysechef i Tænketanken Mandag Morgen om børn og voksnes digitale liv med udgangspunkt i undersøgelserne Børns digitale liv og Befolkningsanalysen 2023.
  • Forsker i sundhed, læring og trivsel i den digitale hverdag.

13.35-14.35 - Showcase af indsatser som bidrager til børn og voksnes digitale navigering

  • Genvej.org er en portal, der kan vise vej til forskellige værktøjer og inspiration til at imødekomme forældres behov, så de bedst muligt kan navigere i deres børns digitale liv.
  • Center for Digital Pædagogik har de udarbejdet dialogmøder, klasseaftaler, rollemodeller og viden, der skal bidrage til, at forældre kan navigere i deres børns digitale liv, imens det også rummer tiltag, der skal bidrage til, at de reflekterer over deres eget digitale liv for at blive bedre rollemodeller for deres børn. Værktøjer og indsatser præsenteres af Psykolog Mathias Nimgaard på scenen.
  • Der er psykologer, der har specialiseret sig i at behandle skærmafhængige. Hvordan oplever de afhængigheden? Hvilken målgruppe er deres primære? Er brugen af skærme i stigende grad præget af skam og udskamning? Til at fortælle mere om dette får vi skærmterapeut David Madsen med på scenen.
  • En medieforsker, kan give et indblik i børn skærmvaner – samt hvordan man som forældre kan navigere i de vaner.

14.35-14-50 - Pause

14.50-15.30 - Paneldebat: Skal der være strengere regulering og lovgivning om digitale platformes ansvar for design, der bygger på fastholdelsesmekanismer? Hvordan kan voksne og børn blive bedre til at navigere i den digitale verden? Hvem står med ansvaret?

  • Uffe Rabe Krag, Politisk chef i Forbrugerrådet Tænk
  • Kathrine Elmose Jørgensen, Digital medieekspert i Børns Vilkår
  • Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF
  • Imran Rashid, speciallæge, forfatter & ekspert i digital sundhed
  • Repræsentant fra Red Barnet
  • Repræsentant fra tech-virksomhed
  • Politisk repræsentant

15.30 - Afslutning

TILMELD DIG HER. 

Kontakt info:
Thomas Kjølbye, tk@mm.dk

Adresse:
Altinget & Mandag Morgen
Ny Kongensgade 9C
1472 København K


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »