Vi lever i en verden af vilde problemer. Trivsel, den grønne omstilling, arbejdsudbud og diversitet er blot nogle få eksempler. Vær med, når eksperter og praktikere debatterer, om kunstig intelligens gør det muligt at måle vilde problemer på nye måder.

Program

14.00-14.10: Anders Koed Madsen (lektor i TANTLab) giver en introduktion til panelet og et kort overblik over AI i kontekst af vilde problemer.

14.10-14.25: Martin Østergaard (stadsdirektør i Aarhus) fortæller om hvordan Aarhus Kommune – som et led i deres arbejde med vilde problemer – er i gang med at bevæge sig fra den klassiske KPI-styring til en mere vidensinformeret og værdifokuseret tilgang til ledelse, styring og organisationsudvikling, og hvad det gør ved databegrebet.

14.25-14.40: Jacob Gerner Hariri (professor på KU) og Frederik Langkjær (Institut for vilde problemer) giver indblik i INVIs mission om at udvikle en model til at måle vilde problemer. Modellens opgave er at indeksere samfundsproblemer på et kontinuum mellem 0 og 100 ift. hvor vilde de er. Derudover skal den fortælle, hvad der karakteriserer vildheden for at muliggøre et bedre match mellem problem og løsning.

14.40-14.50: Spørgsmål til første halvdel af panelet

14.50-15.00: Kaffepause

15.00-15.10: Anders Kristian Munk (professor på DTU) giver eksempler på hvordan store sprogmodeller kan bruges til at kortlægge kontroverser omkring vilde problemer, som for eksempel klimaforhandlinger, regulering af kunstig intelligens, eller placering af vindmølleparker.

15.10-15.20: Sofie Thorsen (Ph.d. og videnskabelig assistent i TANTlab) giver eksempler på hvordan computationel analyse af store billedmængder kan give indsigt, i hvordan forskellige grupper oplever at høre til i byer og dermed bidrage til at løse vilde problemer som social segregering og trivsel.

15.20-15.30: Andreas Birkbak (lektor på RUC) giver eksempler på hvordan digitale metoder kan bruges til at give journalister et bredere overblik over de interessenter der er relevante at interviewe i forhold til vilde problemer.

15.30-16.00: Spørgsmål til hele panelet

16.00-16.30: Pindemadder og drinks i lobbyen

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

TILMELDINGSFRIST: 26.02.2024

Vært: Fagmiljøet bag Master i Datadrevet Organisationsudvikling

Kontakt info:
Helle Gjerløv Møller, hellegm@ikl.aau.dk, tlf. 99 40 30 80

Adresse:
Lokale 3.084 B
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »