Disinformation udvikler sig med konstant teknologien. Dét øger både kompleksiteten og udfordringerne i de disinformationsproblematikker. Men nye teknologier byder også på løsninger, der kan bidrage til at bekæmpe disinformation. Bliv klogere på, hvordan vi håndterer disinformation, med Algoritmer, Data og Demokratiprojektet og Fonden Teknologirådets Titan-projekt den 28. februar i Kosmopol.

Disinformation er, når en afsender spreder falsk information med vilje. Det er et fænomen, som konstant forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling. Og derfor stiger disinformationsproblematikkens omfang og kompleksitet også. For med udviklingen intensiveres udfordringen med sofistikerede fake news-metoder gennem AI-drevne forfalskninger af billede-, stemme- og videomateriale. De nye udfordringer kan for den enkelte borger underminere tilliden til autoriteter, medier og hinanden, imens det på et bredere plan kan øge polariseringen mellem politiske fløje og destabilisere samfundsdebatter, når det bliver sværere og sværere at skelne mellem sandt og falskt.  

Men med intensiverede udfordringer i lyset af bl.a. kunstig intelligens, følger også nye muligheder til bekæmpelse af disinformation. De muligheder rummer både nye avancerede værktøjer til detektion og modvirkning af disinformation, men også folkeoplysningsinitiativer og politiske tiltag fra centrale aktører i vores samfund, som forsøger at tage hånd om problemet. De muligheder rejser dog også spørgsmålet om, hvordan ansvaret bør fordeles i håndteringen af disinformationsproblematikken?  Hvad kan – og bør – tech-virksomhederne gøre? Hvor står medier, borgere og civilsamfundet i bekæmpelsen? Og hvad kan politikere på nationalt- og EU-plan gøre? Og når vi helt i mål, selv når alle disse aktører løfter deres del af ansvaret?

Dét vil Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD) og Teknologirådets Titan-projekt stille skarpt på gennem vidensoplæg, cases og debatter.

Program

13.00 - Velkomst v Moderator Lisbeth Knudsen, Strategidirektør og leder af ADD Outreach

13.15 - Rammesættende oplæg v Marie Bjerre, Ligestillings- og digitaliseringsminister (V)

13.30 - Vidensoplæg om mis- og disinformation

  • ADD’s befolkningsundersøgelse 2023 om danskernes holdninger til misinformation v. Nana Holstein, analysechef, Tænketanken Mandag Morgen
  • Teknologirådets undersøgelse af danskernes interaktion med disinformation samt ønsker til systemer, der skal håndtere disinformation v Marie Hoff, projektleder, Fonden Teknologirådet

14.00 - Showcase af tre indsatser som adresserer mis/disinformation

  • Teknologirådets Titan projekt er et værktøj, baseret på kunstig intelligens, som kan guide borgere til at træffe deres egne, reflekterede vurderinger af information online. Alpha-versionen af dette system demonstreres på scenen ved projektleder, Sissel Ladegaard, Fonden Teknologirådet.
  • TjekDet præsenterer deres nye læringsmateriale om kunstig intelligens og disinformation. Materialet er rettet mod børn og unge, og det udstyrer eleverne med kildekritiske værktøjer og forståelse for, hvordan AI blandt andet kan bruges til at sprede disinformation i forskellige sammenhænge. Materialet demonstreres af Thomas Hedin, Direktør og chefredaktør hos TjekDet.
  • Bibliotekernes initiativ FakeNewsLab, som gennem værktøjer og undervisning forebygger disinformation, præsenteres. Initiativet demonstreres af Simon Rosenstrand, projektleder, Danmarks Biblioteksforening.

15.00 - PAUSE

15.15 - Paneldebat: Kan vi løse disinformationsproblematikken? Hvem har ansvaret? Og hvordan spiller forskellige aktørers indsatser sammen?

  • Rosa Lund, digitaliseringsordfører (EL)
  • Alexander Ryle, digitaliseringsordfører (LA)
  • Martin Ruby, Chef for Public Policy I Norden, Meta
  • Jørgen Sørensen, partner, Head of Intelligence Team, PWC                                 
  • Karen Rønde, Direktør i Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation
  • Michael Bang Petersen, Professor, Aarhus Universitet
  • Michel Steen-Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening

16.00 - Afslutning

TILMELD DIG HER

Kontakt info:
Thomas Kjølbye, tk@mm.dk

Adresse:
Kosmopol
Fiolstræde 44
1171 København K


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »