Glem alt om børnenes u-landskalender og faste månedlige medlemsgebyrer til UNICEF. Fremtidens velgørenhed er en fast del af hverdagens gøremål. Vælger man f.eks. at hæve penge i en automat fra amerikanske Choose Change ATM, doneres halvdelen af gebyret til velgørenhed. Og handler man dagligvarer hos britiske Waitrose, får man automatisk mulighed for at støtte lokale initiativer.

Danmark er på vej til at indføre en discountfolkeskole. Fire ud af ti kommuner planlægger at skære i folkeskolens timetal, viser en rundspørge, som Danmarks Lærerforening har gennemført. Flere steder vil kraftige nedskæringer betyde, at eleverne mister et helt år af deres samlede skoletid.  Professor Niels Egelund fra DPU frygter, at færre timer på længere sigt kan hæmme dansk vækst: “Det er dybt problematisk, når det, vi skal leve af, er et højt vidensniveau.” Undervisningsminister Tina Nedergaard er dog ikke bekymret. “Kommunerne skal under alle omstændigheder give timer nok til, at undervisningen lever op til de fastsatte mål,” siger hun.

Risikoen for at brænde 40 milliarder kr. af på nye hos­pitaler, som er forældede, inden de er indviet, har fået et konsortium til at udvikle et helt nyt koncept for sygehusbyggeri. Lindøværftet, hvor skibsproduktionen ophører i 2012, skal bygge en ny type superfleksible sygehuse bestående af stålmoduler på op til 1.000 ton. De vil ikke alene være markant billigere og skære produktionsperioden ned fra ti til to år. De vil også gøre det muligt at udskifte hele sygehusafdelinger på 400-500 kvadratmeter på et døgn eller to, så hospitalerne løbende kan tilpasses nye sygdomsmønstre og behandlingsmetoder. Dermed udgør planerne et offensivt og innovativt svar på en af de mest grundlæggende udfordringer ved sygehusbyggeri. Projektet bliver om to dage præsenteret på en stor konference for udvalgte politikere og fagfolk på Lindø.

Europa har et stærkt udgangspunkt på det lukrative marked for velfærdsteknologi, men risikerer at blive overhalet af fremstormende lande som USA og Japan. Akilleshælen er kapitaladgang. Den økonomiske krise har dæmpet risikoviljen hos venturefondene, og det rammer branchens mange små og mellemstore virksomheder hårdt. Skal de vække interessen blandt investorerne, er der brug for nye produktstrategier, der tilpasser løsningerne til flere delmarkeder på en gang. Mere intelligente offentlige indkøb kan samtidig være med til at kompensere for manglen på risikovillig kapital.

Nye tal viser at det er lykkedes at knække kurven for sultne og hungersnødsramte verden over, men 2015-målsætningerne er stadig et fatamorgana blot - Trods en EU-udenrigsminister og udenrigstjeneste er der lang vej til noget der kan kaldes en fælles europæisk udenrigspolitik - Skats frikendelse af Helle Thornings mand sætter spørgsmålstegn ved danske skattelovgiveres forståelse af globaliseringens realiteter - De danske pensionskassers indtræden på bankscenen tyder på at de er klar til en tydeligere rolle i genopretningen af den danske økonomi - Bombesagen fra sidste uge afslører tydelige huller i det internationale politisamarbejde

Velfærdsteknologi er blevet et højproduktivt væksterhverv på linje med vindmøllebranchen og lægemiddelindustrien. En af de vigtigste nøgler til succes på det boomende internationale marked er bruger­nær innovation, og mange løsninger udvikles og tilpasses i tæt samarbejde med sundheds- og plejesektoren. Ifølge virksomhederne er efterspørgslen fra den offentlige sektor herhjemme afgørende for deres markedsmuligheder. Men flere virksomheder mener, at de offentlige indkøbere er for prisfokuserede og glemmer at tage arbejdskraftbesparelser og innovationsgevinster med i regnestykket. Eksperter advarer dog virksomhederne mod at stirre sig blinde på det danske marked. Hvis et produkt f.eks. har et markedspotentiale i det tyske hospitalsvæsen, kan man lige så godt opsøge en tysk partner fra begyndelsen.

Danmark har ikke råd til at lade den mindste fællesnævner herske i skoledebatten. Nu bør politikerne trække i arbejdstøjet og gøre heldagsskolen til deres eget projekt. Ellers risikerer et kommende skoleforlig at ende i småjusteringer, der ikke får løst de grundlæggende problemer, som skolen har lidt under i mange år.

Danske børn er blandt de få i Europa, der ikke har adgang til heldagsskoletilbud. Og det til trods for, at erfaringer fra Tyskland og forsøgsprojekter herhjemme viser, at heldagsskoler har positiv effekt på børnenes faglige og sociale adfærd. Heldagsskolekonceptet bliver helt centralt i forhandlinger om det kommende folkeskoleforlig. I regeringen er holdningerne delte, mens venstre side af Folketinget og DI presser på for at få konceptet indført: “Mange børn er overladt mange timer til sig selv uden hjælp til lektierne. Samtidig skal de lære mere og kunne flere ting for at få succes i uddannelsessystem­et. Det hænger slet ikke sammen,” lyder kritikken fra DI-direktør Lars Goldschmidt.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder mener, at Danmark bør gøre "Sund Vækst" til den nye vækstdagsorden, og han vil i de kommende år bruge op imod 10 milliarder kr. på ny teknologi i sundhedssektoren for at sætte skub i omstillingen. "Vi står med en historisk chance for at skabe nytænkning og innovation i sundhedsvæsenet," siger Bertel Haarder.

De kommende årtier vil en demografisk tsunami skylle ind over den rige del af verden og presse de nationale sundhedsbudgetter til smertegrænsen. Ny teknologi er en nødvendig del af svaret. Danmark har alle forudsætninger for at blive en velfærdsteknologisk supermagt. Men det kræver en helt ny tilgang til implmentering, hvor teknologien bruges som løftestang for at ændre velfærdssektorens arbejdsgange, organisation og rollefordeling mellem brugere og fagpersonale.

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Det viser Mandag Morgens analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver i en konsekvent satsning på at gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale på i hvert fald fire områder: Livskvalitet for borgere, arbejdskraftsbesparelser samt lavere udgifter for det offentlige og stort markedspotentiale for innovative virksomheder.

Danmarks konkurrenceevne er dalende, og der er derfor store vækstudfordringer i vente. Både regeringen og oppositionen mangler økonomisk realitetssans, mener de økonomiske vismænd. Øst- og Vestdanmark er nu forbundet med nyt elkabel - og det giver fordele for forbrugerne. Skattemyndighederne vil jagte skattesvindlere. Ny OECD-rapport er positiv omkring det danske uddannelsessystem.

De stadigt flere ældre i den industrialiserede del af verden rejser en række nye politiske udfordringer. Som gruppe betragtet bliver de ældre en stadigt større politisk og økonomisk magtfaktor. Det kan true de sociale og teknologiske forandringer, der er nødvendige for at omstille kloden til en bæredygtig økonomi. Men den nye ældregeneration repræsenterer også kolossale ressourcer i form af erfaringer, kompetencer, netværk og købekraft. Formår man at mobilisere dem, kan de blive en vigtig drivkraft i omstillingen, skriver John Elkington.

En global massebevægelse er i disse år ved at gøre entreprenørskab til en af kerneværdierne på de højere læreanstalter – helt på linje med forskningsbaseret undervisning og grundforskning. I Danmark føres bevægelsen an af projektet Next Generation, der involverer 4.000 universitetsstuderende fra institutioner som CBS, KU og DTU. Målet er at gøre dem bedre til at udvikle nye produkter, vurdere, om der er et marked for dem, og vove at sætte dem i produktion. Projektet sigter på at øge antallet af iværksættere i Region Hovedstaden med 50 pct. frem mod 2014, ligesom det skal sætte skub i iværksættervirksomhedernes vækst. Og det er der god brug for. En ny rapport fra FORA viser, at kun 10 pct. af de danske iværksættervirksomheder har mere end 100 ansatte efter deres tre første leveår.

Med den japanske økonomis stagnation har kineserne i år overhalet dem indenom, og har for første gang i 40 år forvist japanerne til en tredjeplads.

Herhjemme indtog en øversvømmet Lyngbymotorvej sidste uge forsiden altimens seks til otte millioner pakistanere har akut brug for hjælp - Hvad bliver konsekvenserne af den digitale tinglysningsskandale - Amagerbanken kæmper fortsat på mange fronter - Den danske befolknings tillid til politiet er stærkt dalende, nogle oplever politiet som direkte fraværende - Thorning og Søvndals Fair Løsning plan under skarp kritik, Mandag Morgen lister de vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Om få år vil det kun koste 5.000 kr. at få at vide, om alvorlige sygdomme lurer i ens gener. Det er ikke kun en god nyhed for enkeltpersoner, der frygter for deres helbreds fremtid. Også økonomisk trængte sundhedsvæsner kan se frem til gevinst. For gentest kan afsløre, om en given behandling vil gavne den enkelte patient. Dermed kan man undgå at bruge milliarder på uvirksomme behandlinger.

Elevtest er blevet hverdag. Men hvorfor ikke teste lærernes evner?, spørger man i Washington DC. Her lægger skoleforvaltningen op til minutiøse test af lærernes præstationer. Er de for ringe, venter fyresedlen. Består man med glans, er der til gengæld lønforhøjelse på op til 170.000 kr. årligt i sigte.

Digitalisering, sparsommelighed, sund livsstil. Vi kender alle tidens megatrends,  men hvordan gør man dem til en god forretning. Det giver en ny Harvard-undersøgelse et bud på. Den anbefaler bl.a., at virksomhederne kombinerer flere trends i samme produkt. Nike+-løbeskoen, der sætter løberens fødder i kontakt med hans iPod, er et eksempel på en vellykket kombination af digitaliserings- og sundhedstrend. Samtidig gælder det om at skabe løsninger på trendenes uheldige konsekvenser. Her er Nintendos WII, som tilføjer  bevægelse til den stillesidende spilletrend, et godt eksempel.

Ikke nok med at erhvervsskolerne for tiende år i træk må notere sig et fald i ansøgertallet, de er også ved at tabe eliten på gulvet. En DI-rundspørge viser, at arbejdsgiverne er utilfredse med kvaliteten af uddannelserne, og flere iagttagere peger på, at man gennem flere år med fokus på at fastholde svage elever har glemt at fremelske talenterne. Det kan få store konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne, der er afhængig af kompetent faglært arbejdskraft. Re-branding af uddannelserne og særlige linjer for de dygtigste er vejen frem, fastslår ny FORA-rapport.